Regeringen vil løfte kommunernes serviceramme med 650 millioner kroner

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Svære budgetlægninger har udsigt til at blive en smule lettere rundt om landets kommunalbestyrelser og regionsråde.
Torsdag eftermiddag løftede regeringen en sløret for en del af sit kommende finanslovsforslag, som indebærer et permanent løft af kommunerne og regionernes økonomi fra 2024.
Samlet set afsætter regeringen en ekstra milliard, hvor af de 650 millioner går til kommunerne, mens de 350 millioner går til regionerne.
”Når økonomien har det bedre, skal det også kunne mærkes i velfærden,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde efter regeringens seminar i Skælskør torsdag.
Ifølge KL er der tale om et løft af kommunernes serviceramme, som er afgørende for hvor mange penge kommunerne må og kan bruge på ikke mindst folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner og sociale indsatser.
KL: Brug for mere
KL’s formand Martin Damm (V) kalder det en ”livgivende” beslutning, mens næstformand Jacob Bundsgaard (S) kalder det en ”kærkommen” og ”helt nødvendig” håndsrækning.
Men det er ikke nok på den lidt længere bane.
”Der er samtidig brug for en grundlæggende drøftelse om finansieringen af den offentlige sektor i fremtiden. Hvis vi skal møde borgernes forventninger, bliver det nødvendigt med yderligere løft i fremtiden," siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Kommunernes samlede serviceramme udgør i 2024 godt 300 milliarder kroner, mens regionernes udgiftsramme er på over 135 milliarder kroner. Samlet set lægger regeringen dermed op til at løfte kommunernes og regionernes velfærdsbevilling med omkring 0,3 procent.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder


















