Statens køb af Københavns Lufthavn signalerer en ny tid for internationale kapitalfonde

Forsimplede neoliberale antagelser om, at staten ikke skal drive forretning, og at private aktører er mere effektive og innovative, har medført, at kapitalfonde og konglomerater i årtier har kunnet opkøbe kritisk infrastruktur verden over.

Det har været alt fra kraftværker, lufthavne, veje, broer, vandforsyninger og kommunikationssystemer til fængsler, hospitaler, skoler og universiteter. 

Neoliberale teorier har meget lidt fokus på ejerskab, og derfor er centrale emner som kontrol, magt og national sikkerhed ofte marginaliseret eller ignoreret. Resultatet er, at liberalisering og privatisering globalt set har koncentreret penge og magt i hænderne på en lille elite, som hovedsageligt har tilknytning til USA.

Hvis denne lille elite hovedsageligt var russiske statsborgere, og Nets, Ørsted eller DSB var ejet af kapitalfonde med tråde til Ruslands regering, ville problematikken være tydelig.

Eliten i USA kan ikke adskilles fra statsmagten.

Niels Hahn
Ph.d. og researcher, University of London

Den rige elite i USA bliver ofte refereret til som den ene procent af den ene procent af de rigeste personer i verden. Ifølge Verdensbanken ejer de rigeste, den en procent, af verdens befolkning 40 procent af de globale aktiver, mens de nederste 50 procent kun ejer en procent af den globale formue. 

Denne formue er yderligere koncentreret hos de 0,1 procent af de rigeste. De holder sig ofte uden for offentlighedens søgelys, mens andre er kendte navne som Elon Musk, Mark Zuckerberg, Bill Gates, Jeff Bezos og Alice Walton. 

Det er hovedsageligt denne gruppe, som ejer meget af den kritiske infrastruktur, inklusiv militærindustrier, teknologiske viden og store medier. Ejerskabet er ofte via kapitalfonde som Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts (KKR), Carlyle Group og Apollo Global Management.

De fleste har hovedsæde i USA, men selskabernes organisationsstrukturer er komplekse med underselskaber, skuffeselskaber og lignende, der kan have base i forskellige jurisdiktioner. Sporene fører ofte til steder som Cayman Islands, Delaware, Luxembourg og de Britiske Jomfruøer, hvor de er beskyttet af fortrolighed og skattely. Dette gør det vanskeligt at spore ejerskab og finde ud af, hvem der egentlig ejer hvad.

Eliten i USA kan ikke adskilles fra statsmagten, og de fleste amerikanske præsidenter har tilhørt denne lille elite. Relationerne mellem Donald Trump, Elon Musk og andre toprige personer i USA kan ses som et nutidigt eksempel på, hvordan amerikansk statsmagt og privat kapital går hånd i hånd.

Eliten kan være splittet, men via de to store politiske partier bruger de statsmagten og militæret til at fremme deres økonomiske interesser, og staten bruger de magtfulde kapitalfonde og konglomerater til at opkøbe værdier i andre lande og etablere kontrol.

Det er en form for økonomisk krigsførelse, hvor krudt og kugler er erstattet af dollars, men hvor dollars hurtigt kan forvandles til missiler og bomber. Mange af USA's angrebskrige, som i Irak, kan ses som eksempler på det, og den historiske liste er lang.

Tidligere præsident Woodrow Wilson fremhævede i en tale, at amerikansk kapital og industri insisterer på at have verden som marked, og "de døre, som er lukkede for dem, må slås ind. De indrømmelser, som finansfolk opnår, skal beskyttes af statens ministre, selv hvis det indebærer at krænke suveræniteten i modvillige nationer".

Det er ikke blot ord fra en magtfuld præsident, der er også militær handling bag.

Den amerikanske generalmajor og whistleblower Smedley Butler beskriver sig selv som en "førsteklasses håndlanger for Big Business, Wall Street og bankerne", som "hjalp med voldtægten af et halvt dusin mellemamerikanske republikker til fordel for Wall Street". Det handlede blandt andet om at sikre amerikanske økonomiske interesser i lande som Cuba, Den Dominikanske Republik, Haiti, Kina, Honduras, og Mexico. 

Donald Trumps udtalelser om muligheden for at bruge militærmagt, hvis Grønland ikke kan købes med dollars, kan ses som et nutidigt eksempel på, hvad der tidligere blev kaldt kanonbådsdiplomati.

For nogle kan Trumps direkthed måske virke ny og skræmmende. Men for mange, som lever i det globale syd, er det ikke unormalt, at USA truer med økonomiske sanktioner, brug af militær magt og hemmelige operationer.

Ud over at Grønland er militærstrategisk vigtigt for USA, så skaber klimaforandringer nye muligheder som nordlige handelsruter og udvinding af strategiske naturressourcer, som sjældne jordarter. 

For bedre at sikre dansk og europæisk sikkerhed, bør neoliberale teorier og tankemønstre udskiftes på uddannelsesinstitutioner.

Niels Hahn
Ph.d. og researcher, University of London

USA kan stort set gøre, hvad de vil i Grønland. Fra opstilling af atommissiler til at holde Kina og Rusland ude.

Men for USA er EU også en strategisk konkurrent, og så længe Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, vil USA have svært ved at holde EU og den europæiske forsvarsalliance, Pesco, ude af Grønland. 

Ved at rive Grønland ud af det danske rigsfællesskab kan USA's regeringer etablere fuld militær kontrol over Grønland og sikre, at amerikanske kapitalfonde og konglomerater kan agere, som de vil. 

USA har mange metoder til at etablere kontrol over Grønland, og der findes officielle manualer for, hvordan det kan gøres.

Blandt disse er CIA's manualer om psykologiske operationer, feltmanualen fra den amerikanske hær om "psykologiske operationer, taktikker, teknikker og procedurer", den amerikanske hærs 'manual for ukonventionel krigsførelse' samt en række rapporter udarbejdet af RAND Corporation.

Det er muligvis kun Grønlandsk medlemskab af EU, som kan forhindre, at USA tager fuld kontrol over området.

Nu hvor Danmark selv er blevet et mål for USA's interventioner, står det klart, at der er behov for et fundamentalt paradigmeskifte i tilgangen til national sikkerhed, internationale kapitalfonde og konglomerater.

For bedre at sikre dansk og europæisk sikkerhed, bør neoliberale teorier og tankemønstre udskiftes på uddannelsesinstitutioner med teorier, der bedre afspejler den verden, vi lever i.