Tænketanken DEA: Det bliver ikke let for politikerne at styre unges studievalg
Der er en reel risiko for, at vi taber unge, der brænder for det tekniske fagområde, fordi de ikke kan få en plads på deres ønskede uddannelse. Dermed står vi i en situation, som kan ende med at forværre manglen på specialiseret arbejdskraft i Danmark, skriver Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg.
Mads Fjord Jørgensen
Fagchef, Tænketanken DEATobias Høygaard Lindeberg
Underdirektør i Tænketanken DEA, medlem af AkkrediteringsrådetVi står i øjeblikket midt i et uddannelsespolitisk paradoks.
Årtiers kampagner for at få flere unge til at vælge STEM-uddannelser er lykkedes, og i år var der det højeste antal ansøgere nogensinde til de tekniske bacheloruddannelser. Alligevel er der blevet optaget færre sammenlignet med sidste år.
Hvordan kan det være, at flere unge ønsker at blive ingeniører og teknologispecialister, mens færre får muligheden?
Svaret ligger i politiske beslutninger, der forsøger at påvirke, hvor og hvad de unge skal studere i fremtiden. Og det har skabt frustration i dele af uddannelsessektoren og ikke mindst erhvervslivet.
Senest har Dansk Industri undsagt sin støtte til kandidatreformen, fordi den sætter en begrænsning for nogle af de dimittender, som erhvervslivet efterspørger.
Uransagelige uddannelsesveje
Årsagen til dette paradoks er blandt andet det optagelsesloft, som blev indført som en del af udflytningsaftalen i 2022.
Formålet var, at få flere studerende til at søge mod mindre byer. Men i praksis har loftet indtil nu ikke ændret mærkbart på, hvor de unge søger hen, og hvor de bliver optaget.
Mens flere kvalificerede ansøgere afvises.
Derudover vil den kommende sektordimensionering på universitetsområdet yderligere begrænse antallet af studiepladser her. Forventningen er, at optaget af universitetsstuderende vil blive reduceret med cirka ti procent i perioden fra 2025 til 2029 sammenlignet med gennemsnittet fra 2018-2022.
Selvom det tekniske område forventes at blive mindre ramt, vil det ikke gå fri.
Når vi undersøger de unges søgemønstre indenfor de tekniske og fagligt beslægtede uddannelser, så viser det sig, at ansøgerne er målrettede og sjældent ændrer kurs.
Mads Fjord Jørgensen & Tobias Høygaard Lindeberg
Hhv. fagchef & underdirektør, Tænketanken DEA
Ambitionen med sektordimensioneringen er at "skabe en bedre balance i optaget på tværs af videregående uddannelsesniveauer" ved at indskrænke mulighederne på universiteterne for især at fremme søgningen mod professionsbacheloruddannelser som for eksempel lærer, pædagog og socialrådgiver.
Problemet er bare, at det er tvivlsomt, om de afviste ansøgere til tekniske bacheloruddannelser vil gå den vej. Vores analyser viser nemlig, at det kan have lange udsigter.
Når vi undersøger de unges søgemønstre indenfor de tekniske og fagligt beslægtede uddannelser (STEM), så viser det sig, at ansøgerne er målrettede og sjældent ændrer kurs.
Hvis de bevæger sig udenfor STEM-området, vil det typisk være til andre nært beslægtede fag indenfor blandt andet sundhedsvidenskab som for eksempel medicin. Eller også opgiver de helt at begynde på en uddannelse det indeværende år – og det gælder faktisk knap halvdelen af de afviste ansøgere her.
Selvom man flere steder har afvist ansøgere til de tekniske uddannelser på universiteterne i år, er der stadigvæk mange universiteter med ledige studiepladser – især uden for de større byer. Men sagen er bare, at mange ansøgere indenfor for eksempel ingeniørområdet ikke vælger bredt, når det kommer til, hvor i landet de skal studere.
Risikoen for tab af motiverede ansøgere
Det ser altså ud til, at når ansøgere, der oprindeligt overvejede en teknisk bacheloruddannelse, tvinges til at overveje andre uddannelser, så er der ikke udsigt til, at de vælger at blive pædagoger og lærere.
Samtidig øges sandsynligheden for frafald, når studerende optages på deres lavere prioriteter.
Dermed står vi i en situation, som kan ende med at forværre manglen på specialiseret arbejdskraft i Danmark.
Hvis unge ikke får plads på deres foretrukne uddannelse, risikerer vi, at de udskyder studiestart eller helt opgiver. Det er en potentielt høj pris at betale både for den enkelte og for samfundet.
De politiske reformer, som udflytningsreformen og sektordimensioneringen, er baseret på en formodning om, at ændringerne i uddannelseslandskabet vil få de unge til at ændre søgeadfærd. At de i højere grad – hvis de er nødt til det – vil søge uden for de store byer og mod for eksempel professionsbacheloruddannelserne.
Spørgsmålet er, om de unge vil gøre, som politikerne ønsker.
På baggrund af de undersøgelser DEA har gennemført, er der ingen grund til at tro, at det bliver let at styre de unges studievalg.