S: SU-forringelser handler om topskattelettelser

Af Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

Debatten om forringelser af SU-systemet har efterhånden stået på i flere måneder. Længe havde debatten foregået uden for Christiansborgs mur, men da Ulla Tørnæs satte sig i ministerstolen, slog hun hurtigt fast, at hun havde forringelser af SU’en i tankerne.

Hvorfor fortalerne for SU-forringelserne stædigt stod fast på nødvendigheden ved nedskæringerne, har dog længe været et mysterium. For listen af argumenter, der viser, hvorfor SU’en er en kæmpe gevinst og en god forretning for både samfundet og den enkelte, er lang. At forringe SU’en giver ganske enkelt ikke saglig mening.

Når nu forringelserne ikke giver saglig mening, må der nødvendigvis ligge et andet motiv bag. Og med ministerens udmelding stod debatten pludselig i et helt andet lys. Med efterårets skatteforhandlinger er der brug for økonomisk råderum, hvis alle i blå blok skal ende tilfredse. Det vil bestemt ikke få mig til at få kaffen galt i halsen af ren og skær overraskelse, hvis SU-besparelsen bliver en del af forhandlingerne.

Når nu forringelserne ikke giver saglig mening, må der nødvendigvis ligge et andet motiv bag. Og med ministerens udmelding stod debatten pludselig i et helt andet lys.

Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

Hvis det står til Socialdemokraterne, bliver forringelser af SU’en ikke en realitet. For kort sagt vil det have alvorlige konsekvenser for den sociale mobilitet, ligesom det også er en dårlig forretning at tage penge op af lommen på de studerende.

Uddannelsessystemet skal bygge på fri og lige muligheder for uddannelse for alle, og SU’en er en hjørnesten i forhold til den ambition. En forringet SU betyde, at de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem og ikke kan få økonomisk hjælp hjemmefra, bliver hårdest ramt. 

Uddannelse er for alle
Forskning viser, at det primært at studerende fra uddannelsesfremmede hjem, der falder fra, hvis SU’en forringes. Og hvis bare dele af SU’en lånefinansieres, vil det gå ud over samme gruppe. Mindst hver fjerde studerende med forældre uden videregående uddannelse vil fravælge kandidatuddannelse, hvis den bliver lånebaseret.

Ligesom studerende fra uddannelsesfremmede hjem vil droppe kandidatstudierne, fordi de i mindre grad vil have modet til at gældsætte sig. Den situation er ikke ønskelig. Så bliver en vidergående uddannelse kun for de riges børn.

Der tales ofte om, at Danmarks udgifter til SU i sig selv er problematiske. Naturligvis er der grund til at overveje alle offentlige udgifter nøje. Sagen er dog den, at pengene er en investering med et afkast. Man er nødt til at se på, hvad man får for pengene og ikke alene stirre stift på udgiften.

Hvis man ser på Norge og Sverige, der har ringere støttevilkår end Danmark og ofte fremhæves som forgangslande, er deres gennemførelsesrate for studerende på videregående uddannelser markant lavere end Danmarks. I Norge og Sverige er gennemførelsesraten henholdsvis 59 og 53 procent, mens Danmark ligger på 81 procent – kun overgået af Japan blandt OECD-landene.

Den barske sandhed
Lav gennemførelsesrate er spildte penge. SU’en understøtter muligheden for at gennemføre sit studie. Samtidig ved vi, at kandidatuddannede bidrager med langt det største skattegrundlag. Med andre ord er det alt andet end snusfornuftigt at insistere på, at SU’en skal forringes. På den lange bane er det tværtimod en rigtig god investering.

For Socialdemokraterne er kampen mod SU-forringelser dog ikke et spørgsmål om, at nogle uddannelser er bedre end andre. Danmark har brug for faglærte, erhvervsakademi- og professionsuddannede i lige så høj grad som kandidatuddannede. Balancen herimellem er i dag ikke optimal. Men man ændrer den ikke ved at gøre vilkårene for den ene gruppe ringere.

SU-spørgsmålet er forstås mere nuanceret end bare at se på udgiften. Mener man, at for mange unge vælger en videregående uddannelse, så lad være med at forringe SU'en, men lad os bruge de knapper, vi allerede kan trykke på.

Her er dimensioneringen et godt værktøj. Lad os bruge det frem for at skære ned over en bred kam, der har store og alvorlige konsekvenser for den sociale mobilitet og samtidig er en dårlig forretning på den lange bane.

De gode argumenter for at forringe SU’en er svære at få øje på og med god grund. For hvis man samtidig ønsker et uddannelsessystem, hvor der er fri og lige adgang til uddannelse og social mobilitet, findes de ikke.

Regeringens projekt må derfor nødvendigvis handle om at tage penge op af lommen på de studerende og bruge dem til topskattelettelser. Det, frygter jeg, er den barske sandhed.

Indlægget blev i første omgang bragt 28. maj 2016.