Debat

Dekaner: Humaniora kan løse fremtidens udfordringer

ÅRETS MEST LÆSTE: Humanister har fokus på mennesket og dets betydning, og den type forskning er ikke til at komme udenom, hvis fremtidens udfordringer skal løses, skrev dekanerne fra fakulteter på AU, AAU, KU og SDU i folketingsårets mest læste indlæg på Altinget: forskning.  

Søren Pind har lagt et forslag til et Forsk2025-katalog frem. Humaniora bør spille en vigtig rolle i fremtiden, skriver fire dekaner.
Søren Pind har lagt et forslag til et Forsk2025-katalog frem. Humaniora bør spille en vigtig rolle i fremtiden, skriver fire dekaner.Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Halkier, Ulf Hedetoft, Johnny Laursen og Simon Møberg Torp,
Henholdsvis dekan for Humanistisk Fakultet på AAU, KU, AU og SDU.

(Dette indlæg blev i første omgang udgivet på Altinget: forskning 16/5-2017)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nylig lagt et udkast til et katalog med 19 forslag på fremtidens vigtigste forskningsområder, det såkaldte Forsk2025-katalog.

I den forbindelse har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind understreget, at han ser kataloget som en inspiration til fremtidige politiske prioriteringer på forskningsområdet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det glæder os. Vi mener nemlig, at humaniora bidrager med vigtig forskning inden for flere af disse områder, og at humaniora derfor ikke er til at komme udenom, hvis fremtidens udfordringer skal løses.

Fremtidens produktion og smarte virksomheder
Hvis vi ser på de traditionelle produktionsvirksomheder, som har været rygraden i dansk industri i mange år, er spørgsmålet, hvordan virksomhederne skal overleve, vokse og skabe vækst i en stadig hårdere konkurrence med lande, som har lavere lønomkostninger.

Ønsker vi i Danmark, at vores forskningsprioriteringer får størst muligt gennemslag, skal de humanistiske videnskaber sættes i spil – og gerne i samspil med andre videnskaber.

Her har mantraet i mange år lydt, at intet andet land kan konkurrere med den danske knowhow. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at skal dette udsagn holde stik i årene fremover, skal vi være helt fremme i forhold til produktudvikling. Og her er humanisternes styrke, at de har fokus på mennesket og dets betydning, og de er derfor i stand til at tænke brugerne og deres behov ind i både design og udvikling af nye produkter.

Det har både erhvervslivet og de fonde, der støtter videnskabelig forskning, heldigvis fået øjnene op for. Industriens Fond har for eksempel netop støttet forskningsprojektet Humanimpact på Københavns Universitet, hvor humanisters styrker i både innovationsprocesser og produktudvikling er omdrejningspunktet.

På Aarhus Universitet har humanistiske IT-forskere gennem de sidste ti år arbejdet tæt sammen med blandt andre den globale designvirksomhed Designit, som i dag ikke lancerer nye produkter, uden det bygger på en forståelse af, hvordan digitale produkter og services kan blive meningsfulde og anvendelige for brugerne.

Klimaforandringer og -tilpasning
Et andet område, som i de kommende år ikke bare vil udfordre det danske samfund, men hele verden, er klimaet.

Ifølge FN’s seneste klimarapport vil vi som følge af den globale opvarmning i fremtiden opleve ekstremt vejr, som blandt andet vil få indflydelse på vores sundhed og boligforhold samt på virksomhedernes produktion, hele transportsektoren og i sidste ende verdens økonomi, ligesom det vil presse dyre- og plantelivet alvorligt.

På den baggrund er der allerede en lang række initiativer i gang herhjemme, men erfaringer fra blandt andet Frederikshavn, der er en af landets klimakommuner, viser, at mens det i en kort periode kan være nemt at engagere borgere og virksomheder i grønne initiativer, er det sværere at fastholde deres interesse på lang sigt og dermed for alvor gøre en forskel.

Her kan humanister bidrage til at skabe den dialog og involvering, der er nødvendig, hvis processen skal lykkes, ligesom de kan medvirke til at skabe bevidsthed og synlighed om de valg, der træffes.

Danmark og fremtidens globale strømninger
Vi må heller ikke glemme, at Danmark som en lille nation på globalt plan også i fremtiden har brug for medarbejdere, der er i stand til at tale og interagere med mennesker med andre kulturbaggrunde end den danske.

Ellers vil vi på sigt sakke bagud i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Vi er simpelthen nødt til at kunne begå os på globalt plan. Det understregede en analyse fra Dansk Industri i november sidste år, hvor internationalt orienterede virksomheder gav udtryk for, at manglende sprogkompetencer havde givet dem problemer i forhandlingssituationer og havde betydet tab af ordrer.

Digitale løsninger og fremtidens uddannelse
Derudover stiller teknologien i dag krav, vi som mennesker er nødt til at forholde os til, men teknologien giver os også en række muligheder. Det ser vi blandt andet i forhold til nye undervisnings- og læringsredskaber, hvor humanistiske forskere spiller en afgørende rolle.  

I et aktuelt forskningsprojekt på Aalborg Universitet kan skoleelever ved hjælp af digitale medier således skabe læring for deres klassekammerater eller få interessen for matematik vakt gennem spilprogrammering. Begge dele med gode resultater til følge.

Samtidig kan humanisterne tage teten i de etiske overvejelser, som i stigende grad bliver aktuelle i takt med, at teknologien træder ind på nye områder i vores hverdag. Hvordan kan robotter for eksempel interagere mest hensigtsmæssigt med os mennesker?

Netop det spørgsmål beskæftiger forskere i human robot-interaktion på SDU sig med, og det bliver blandt andet gennem deres resultater, vi kan lave retningslinjer for fremtiden. Nøjagtigt som forskere fra SDU også har rådgivet myndighederne om de bedst mulige regler for privat droneflyvning.

På baggrund af disse eksempler er vi ikke i tvivl; Ønsker vi i Danmark, at vores forskningsprioriteringer får størst muligt gennemslag, skal de humanistiske videnskaber sættes i spil – og gerne i samspil med andre videnskaber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Halkier

Formand, DIIS, Dekan, professor i turisme, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Uni., formand for styregruppen, AAU Arctic
cand.mag. i historie og engelsk (Aarhus Uni.), dr.phil. (Aalborg Uni.)

Johnny Laursen

Lektor, historie, Aarhus Universitet
ph.d. i historie

Simon Møberg Torp

Dekan, Det Humanistiske Fakultet, SDU, formand, Museum Odense, Museum Sønderjylland, Folkeuniversitetet i Syddanmark, Nordic Humanities Center, Center for Grundskoleforskning og Nyborg Gymnasium
Cand.mag. i Filosofi, Kultur & Formidling (SDU), ph.d. i business administration (erhvervsøkonomi, SDU 2006)

0:000:00