Professor: Jeg blev frosset ud af KU
Jakob Brøchner Madsen, tidligere professor i økonomi ved Københavns Universitet, KU, har i årevis været en af de få forskere, der har advaret om, at en boligboble var under udvikling og kunne føre til omfattende finansiel krise.
Men hans advarsler faldt ikke i god jord hos de øvrige økonomiske eksperter på Økonomisk Institut, siger Jakob Brøchner Madsen i dag, hvor han ikke længere er ansat på universitetet.
"Det har noget at gøre med, at økonomer generelt er meget højreorienterede, og derfor vil de ikke indrømme, at den private sektor kan fejlvurdere. Men det er simpelthen en benægtelse af virkeligheden," siger han til Universitetsavisen.
Han stod derfor ret alene med sine synspunkter på Københavns Universitet, og det fik ubehagelige konsekvenser for ham. Til avisen siger han, at han blev frosset ud og ikke fik sin ansøgning om genansættelse ved universitetet godkendt på grund af sine synspunkter.
Det har noget at gøre med, at økonomer generelt er meget højreorienterede...
Jakob Brøchner Madsen
Tidl. professor, KU
Kun få lyttede
I dag er Jakob Brøchner Madsen professor på Monash University i Melbourne, Australien. Han er bekymret over, hvor få andre økonomer lyttede til hans advarsler.
"Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt universitetsøkonomer har sat sig ind i finansielle modeller. Den nuværende finanskrise skyldes primært, at markedet for derivater er løbet fuldstændig løbsk. Men der er stort set ingen universitetsøkonomer, der ved, hvad et derivat er. Vi snakker om et marked på størrelse med hele verdens årlige BNP, som de ikke har sat sig ind i," siger han.
Kan ikke genkende beskrivelse
Institutleder på Økonomisk Institut Peder Andersen oplyser, at Økonomisk Institut følger reglerne for ansættelse med et bedømmelsesudvalg med et flertal af medlemmer uden for KU. Han vil ellers ikke kommentere på Brøchner Madsens anklager.
Det vil overvismand Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut og tidligere kollega til Jakob Brøchner Madsen, gerne.
"Hvis man år efter år stædigt fastholder, at boligpriserne vil falde, så får man stensikkert ret på et eller andet tidspunkt. Men kunsten er at forudsige, hvornår priserne vil vende, og hvor kraftigt omsvinget bliver. Vismændene har ikke været specielt gode til at forudsige udviklingen i boligpriserne, men i al beskedenhed så har vore prognoser for udviklingen på kort og mellemlangt sigt hidtil været mere præcise end Jakob Brøchner Madsens," siger Peter Birch Sørensen, som heller ikke kan genkende Jakob Brøchner Madsens beskrivelse af diskussionsklimaet på KU.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI























