Få vil diskutere forskningsfrihed på AU

UNIVERSITETSLOV: Aarhus Universitet havde i sidste uge åbnet for medarbejderinput til en rapport om universitetsloven. Men begejstringen fra medarbejderne har været til at overse.
Uffe Laursen
33 indlæg fra i alt 10-12 medarbejdere var der mandag i denne uge løbet ind på den digitale brainstorm, som Aarhus Universitet har oprettet for at give medarbejderne mulighed for at komme med input og diskussioner til den rapport universitet skal aflevere til det internationale panel, der er i gang med at evaluere universitetsloven.

Den digitale brainstorm har i første omgang kun fået en uges levetid. Det skyldes, siger prorektor Søren Frandsen, at man har en meget stram deadline for aflevering af rapporten.

"Vores skriftlige rapport skal allerede ligge klar 22. april. Vi har dog en klar ambition om, at diskussionen skal fortsætte året ud på Aarhus Universitet, derfor overvejer vi lige nu at forlænge perioden, velvidende at indlæggene ikke kan indgå i evalueringsrapporten."

Hvad siger du til, at der indtil mandag kun har været lidt over 30 indlæg foretaget af 10-12 medarbejdere. Er medarbejderne bange for at ytre sig?

"Jeg tror ikke, det er fordi, at man ikke tør blande sig i debatten. Vi har jo at gøre med studerende og forskere, som er vant til at blande sig i den offentlige debat. Og vi har en helt klar politik på Aarhus Universitet om, at alle skal kunne blande sig i debatten," siger Søren Frandsen.

Ikke mange sten i skoen
"Når det tilsyneladende kun er få, der indtil videre har benyttet sig af muligheden, er det måske et tegn på, at der ikke er mange sten i skoene rundt om på universitetet. Jeg håber og tror på, at det er udtryk for, at vi på AU er vant til en vis dialog på de forskellige niveauer," siger han.

Men at der ikke er mange sten i skoen på AU, føler en af de få personer, der har ytret sig på Den Digitale Brainstorm, sig ikke overbevist om.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00