Styrket samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler kommer ikke af sig selv

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Dekan Lars Quortrup og rektor Stefan Hermann har i Information den 9.-10. januar et fælles indlæg om blandt andet forholdet mellem universitetsuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

En væsentlig pointe i artiklen er, at professionsbachelorer som eksempelvis lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger skal have forskningsbaseret viden stillet til rådighed som en ressource i den daglige praksis.

Quortrup og Hermann forudsiger, at vi i stigende grad vil få forskningsbaserede professionsuddannelser, og at den udvikling vil have konsekvenser for uddannelserne og erhvervene og for de professionshøjskoler og universiteter, der skal samarbejde.

I disse tider, hvor alle forventer ministerrokader, er det måske derfor på sin plads at overveje, om den nuværende ressortopdeling mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet fremmer eller hæmmer det nødvendige samarbejde.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Quortrup og Hermann advarer mod opbygning af parallelle systemer, fordi professionshøjskoler og universiteter ikke samarbejder, men konkurrerer om uddannelserne. Og peger samtidig på muligheden for et frugtbart og gavnligt samarbejde, hvis man vælger et andet spor.

Det kommer ikke af sig selv
Jeg er helt enig i, at der er behov for at udvikle et frugtbart og gavnligt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Det er en forudsætning for udvikling af kvaliteten i indsatsen i forhold til elever, patienter, klienter og borgere og for en effektiv og dynamisk velfærdssektor, der bidrager afgørende til at sikre Danmarks sammenhængskraft og konkurrenceevne. Men det kommer ikke af sig selv.

FTF har aktivt støttet globaliseringsstrategien fra 2006 og idéen om at etablere store, flerfaglige professionshøjskoler, som skal formidle den nyeste viden til sine studerende og være videncentre både regionalt og nationalt.

Implementeringen af loven og udmøntningen af globaliseringspuljen har imidlertid ikke levet op til de visioner og store ord, der afspejles i loven om professionshøjskoler. Det er ikke længere et lovkrav, at uddannelserne har forskningstilknytning, de skal i stedet være udviklingsbaserede, og dermed hvile på et videngrundlag, som det er svært at beskrive præcist.

Og den nødvendige styrkelse at professionshøjskolernes økonomi udeblev, da de nye globaliseringsmidler blev modsvaret af besparelse på andre bevillinger til sektoren.

Tumler med nedskæringer 
Nedskæringer i professionshøjskolernes ressourcer til udvikling af viden er et af problemerne, som vi tumler med i dag. Ressourcer til videnudvikling er en afgørende forudsætning for, at professionshøjskoler kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med universiteternes forskningsmiljøer om udvikling af ny viden, der formidles gennem grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og gennem udviklingsprojekter i samarbejde med eksempelvis kommuner eller regioner.

FTF fremlagde i april 2009 sammen med KL, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorkollegium en national strategi for velfærdsuddannelserne, som blandt andet drejer sig om at sikre høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats. Det drejer sig om et styrket samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer om udviklings- og forskningsviden. Det drejer sig også om at skaffe basisbevilling til professionshøjskolernes arbejde med videnudvikling inden for en langsigtet strategi og om at kunne kvalitetssikre den viden, som udvikles på højskolerne.

Strategien fik pæne ord med på vejen af både Bertel Haarder og partiernes uddannelsesordførere. Men det er bare ikke nok. Da det kom til stykket i efterårets fordeling af nye midler fra globaliseringspuljen, var skævdelingen mellem universiteter og professionshøjskoler til at få øje på.

Med aftalen blev 6,1 milliarder kr. udmøntet til forskning og udvikling i perioden 2010-2012. Heraf 65 mio. kr. årligt - i alt 195 mio. kr. - til professionshøjskolerne, til at styrke en mere systematisk videnopbygning. En bevilling, der blandt andet anvendes til køb af forskningsydelser på universiteter og deltagelse i strategiske forskningsprojekter, og som sådan altså vender tilbage til universiteterne igen.

Overvej at læg dem sammen 
Så selvom Quortrup og Hermann har helt ret i behovet for at udvikle samarbejdet mellem de to sektorer, har regeringen hidtil ikke været optaget af at skabe betingelserne for, at det kan ske.

Det kan måske delvis hænge sammen med, at ansvaret for områderne også er fordelt på to forskellige ministerier. I disse tider, hvor alle forventer ministerrokader, er det måske derfor på sin plads at overveje, om den nuværende ressortopdeling mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet fremmer eller hæmmer det nødvendige samarbejde.