Debat

Tænk fremad – tænk på tværs

DEBAT: Fremover bliver tværfaglighed i forskningen en nødvendighed for at sikre fremtidig velstand og vækst. Derfor bør tværfaglighed være et krav i flere opslag om forskningsstøtte, mener Dansk Energi, DI og DEA.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi,
Bjarne Lundager Jensen, uddannelseschef i DI,
og Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA/FUHU/FBE/NOCA

2009 blev året, hvor mennesker verden over for alvor fik øjnene op for, at klimaet er en af de mest presserende og komplekse udfordringer, vi står over for netop nu og i mange år frem.

Mange blev også klar over, at klimaet ikke er en udfordring, der kan løftes af en lille gruppe beslutningstagere, eller et snævert team af dygtige forskere. Det kræver en multidisciplinær indsats.

Fremover vil vi se flere og flere problemstillinger, der er kendetegnet ved stor kompleksitet. Det stiller krav om ny viden og om flerfaglighed i initiativer og løsninger.

Tværfaglighed er nødvendigt
Derfor bliver tværfaglighed i forskningen en nødvendighed for at sikre fremtidig velstand og vækst. Hvis vi vil tænke fremadrettet, skal vi evne at tænke på tværs.

Der findes i dag flere gode initiativer, når det gælder tværfaglighed i forskningen. En ny undersøgelse af projekter, der har fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd (DSF) viser eksempelvis, at 69 procent kan betegnes som tværfaglige.

Vi vil gerne rose DSF for, at de så målrettet stiller krav om tværfaglighed. Undersøgelsen viser nemlig også, at tværfaglighed er med til at sikre effektive løsninger, øget relevans og et styrket anvendelsespotentiale. Disse gevinster er netop, hvad vi har brug for, når vi står over for komplekse problemstillinger.

Bløde fag skal med
Klimaet er et eksempel på et felt, hvor der i dag er en stigende erkendelse af, at robuste løsninger kræver, at mange discipliner bliver bragt i spil. Hvor debatten tidligere var præget af naturvidenskaben, står det nu klart for mange, at de mere 'bløde' emner som adfærd og psykologi også har stor betydning for, om et initiativ får succes eller fiasko.

Det illustreres eksempelvis af, at man har etableret klimacentret ved Institut for Antropologi på KU, som fokuserer på mennesket og de sociale aspekter. Eller af at der ved efterårets globaliseringsforhandlinger - som en del af Grøn Vækst-initiativet - blev afsat 30 mio. kr. til Danmarks første tværfaglige klimacenter.

Stress og sygefravær
En anden kompleks problemstilling, der fordrer tværfaglige løsninger, er forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Her spiller mange faktorer ind - fra de fysiske omgivelser til mere psykiske og sociale aspekter.

Som med klimaet er det også et område, hvor der er meget at vinde - både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet generelt. Tallene viser nemlig, at 150.000 danskere hver dag bliver hjemme fra arbejde.

Ofte skyldes sygemeldingen dårligt arbejdsmiljø. For den enkelte koster det livskvalitet. Og for virksomhederne koster sygefraværet omkring 22 milliarder kr. årligt.

Plads til forbedringer
Hvis vi skal tænke og forske fremadrettet, er det derfor vigtigt, at de bevillingsgivende organer fortsætter med at støtte tværfagligheden. For som undersøgelsen fra DSF også viser, er der plads til forbedringer.

Det står eksempelvis sløjt til med det, som man kunne kalde 'den radikale tværfaglighed' - altså projekter, der går på tværs af de 'hårde' og de 'bløde' fag. Især samfundsvidenskab og humaniora er kun med i meget begrænset omfang. Det er en skam, for helstøbte løsninger kræver også indspark fra de 'bløde' fag.

Tiltrækker investeringer
Samtidig viser DEAs analyse "Tænk på tværs", at forskningsmiljøer, der er radikalt tværdisciplinære, også kan bryste sig af mere eksternt samarbejde, mere ekstern finansiering og mere samarbejde med udenlandske forskere. Endnu en god grund til at få alle videnskabelige discipliner i spil.

Trods de opløftende tal fra DSF og gevinsterne ved at tænke på tværs er der derfor behov for en styrkelse af området. En vej frem er et bevillingsgivende system, der tilgodeser tværdisciplinaritet på alle indsatsområder.

Tværfaglighed kunne for eksempel være et eksplicit krav i flere opslag om forskningsstøtte. Det ville bidrage til at udbrede de positive effekter og sikre værdifulde indspark til nutidens komplekse problemstillinger. Problemstillinger, der kræver løsninger, hvis fremtidens velstand og vækst skal sikres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Lundager Jensen

Direktør, Efterskoleforeningen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1991)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00