Adgangsbekendtgørelse bør undersøges

Paneldeltagerne Rasmus Jarlov (K), Christine Antorini (S), Malou Aamund (V) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) var enige om, at adgangsbekendtgørelsen skal kigges efter i sømmene. Samtidig blev Danske Universiteter opfordret til at give give politikerne indblik i, hvilke begrænsninger universiteterne ser i adgangsbekendtgørelsen.
Eksempelvis kan en studerende ikke komme ind på bioteknologi, selv om vedkommende har haft biologi på højt niveau i gymnasiet, fordi Videnskabsministeriet kræver, at man har haft kemi og fysik på et vist niveau.
Debatten tog udgangspunkt i en ny analyse fra DI, som viser, at der vil mangle 30.000 højtuddannede i 2030. På konferencen herskede der bred enighed om, at arbejdsstyrken generelt skal forøges for at imødekomme fremtidens behov.
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Karen Fog Olwig78 årI dag
Professor emerita, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling



















