Adgangsbekendtgørelse bør undersøges

NY RAPPORT: Ny analyse fra DI viser, der vil mangle 30.000 højtuddannede i 2030. Politikerne mener, at adgangsbekendtgørelsen skal kigges efter i sømmene, hvis universiteterne skal have succes med at åbne dørene for flere studerende.
Foto: www.colourbox.com
Jørgen Skadhede
Adgangsbekendtgørelsen bør undersøges, så kravene ikke hæmmer de studerende unødigt. Sådan lød den brede enighed fra politikere fra V, K, S og EL i spørgsmålet om fremtidens behov for højtuddannede, der blev debatteret i går mandag på en konference arrangeret af DI.

Paneldeltagerne Rasmus Jarlov (K), Christine Antorini (S), Malou Aamund (V) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) var enige om, at adgangsbekendtgørelsen skal kigges efter i sømmene. Samtidig blev Danske Universiteter opfordret til at give give politikerne indblik i, hvilke begrænsninger universiteterne ser i adgangsbekendtgørelsen.

Eksempelvis kan en studerende ikke komme ind på bioteknologi, selv om vedkommende har haft biologi på højt niveau i gymnasiet, fordi Videnskabsministeriet kræver, at man har haft kemi og fysik på et vist niveau.

Debatten tog udgangspunkt i en ny analyse fra DI, som viser, at der vil mangle 30.000 højtuddannede i 2030. På konferencen herskede der bred enighed om, at arbejdsstyrken generelt skal forøges for at imødekomme fremtidens behov.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00