Splid om energiforskningens særstatus
I sidste uge kritiserede de miljøøkonomiske vismænd i deres årlige rapport, at energiforskningens andel af de samlede offentlige bevillinger til forskning er vokset fra 1,2 procent i 2002 til 5,3 procent i 2010, hvor der blev brugt næsten en milliard skattekroner på energiforskning.
"Vi kan ikke se, at der er nogen speciel grund til, at energiforskningen skal støttes mere end anden relevant forskning. Dermed ikke sagt, at man ikke skal støtte energiforskning, men der er sket en meget betydelig drejning de seneste år i retning af mere støtte til energiforskning, og det kan vi ikke se er velbegrundet," sagde overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Har karakter af erhvervsstøtte
Han påpegede, at store dele af energiforskningen har karakter af erhvervsstøtte og understregede, at erhvervslivet selv vil foretage de nødvendige investeringer, hvis en branche - for eksempel vindmøllebranchen - har et oplagt vækstpotentiale.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet

























