Splid om energiforskningens særstatus

PRIORITERING: Der er uenighed blandt forskningsrådene om berettigelsen af kritikken af de øgede bevillinger til energiforskning, som de økonomiske vismænd lancerede i sidste uge. Enhver form for prioritering er godt, siger formanden for Det Strategiske Forskningsråd.
Jørgen Skadhede
Reaktionerne på krikken af energiforskningens særstatus er stærkt delte. Mens Det Strategiske Forskningsråd og energi-industrien afviser kritikken fra de økonomiske vismænd, så er Det Frie Forskningsråd mere tilbøjelig til at give vismændene ret.

I sidste uge kritiserede de miljøøkonomiske vismænd i deres årlige rapport, at energiforskningens andel af de samlede offentlige bevillinger til forskning er vokset fra 1,2 procent i 2002 til 5,3 procent i 2010, hvor der blev brugt næsten en milliard skattekroner på energiforskning.

"Vi kan ikke se, at der er nogen speciel grund til, at energiforskningen skal støttes mere end anden relevant forskning. Dermed ikke sagt, at man ikke skal støtte energiforskning, men der er sket en meget betydelig drejning de seneste år i retning af mere støtte til energiforskning, og det kan vi ikke se er velbegrundet," sagde overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Har karakter af erhvervsstøtte
Han påpegede, at store dele af energiforskningen har karakter af erhvervsstøtte og understregede, at erhvervslivet selv vil foretage de nødvendige investeringer, hvis en branche - for eksempel vindmøllebranchen - har et oplagt vækstpotentiale.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00