Sundhedsforskningen løber med pengene

Det er sundhedsforskningen, der som hovedområde løber med den suverænt største andel af de offentlige forskningsbevillinger.

Og sundhedsforskningen sluger en stadig større del af forskningsbudgettet på bekostning af andre forskningsområder, som naturvidenskab, jordbrugsvidenskab og humaniora, viser nye tal fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort de foreløbige tal for 2009.

Sundhedsforskningen fik 3,9 mia. skattekroner i 2007 svarende til 30,8 procent af det offentlige forskningsbudget, og i 2009 var det tal vokset til 5,4 mia. kr. svarende til 33,1 procent.

Dermed er det især sundhedsvidenskaben, der har sat sig på de stigende offentlige forskningsbevillinger i slutningen af sidste årti.

Jordbrugsvidenskab taber terræn
Også teknisk videnskab og samfundsvidenskab har øget deres andel af bevillingerne, mens humaniora, jordbrugsvidenskab og naturvidenskabs andel er gået tilbage.

Mens naturvidenskab og humaniora trods alt har haft en lille fremgang i bevillingerne målt i kroner og øre, så måtte jordbrugs- og veterinærvidenskaben klare sig for den samme offentlige støtte i 2009 som i 2007. Dermed gik området fra at få 10,6 procent af de offentlige forskningsbevillinger i 2007 til kun 8,2 procent i 2009.

Ved sidste efterårs forhandlinger om globaliseringspuljen blev jordbrugsvidenskaben også tilsidesat, så området i de kommende år kan se frem til at få en endnu mindre andel af de offentlige forskningsbevillinger.

Offentlige forskningsomkostninger (FoU) i tid og kr. (mia.) 

Offentlige forskningsomkostninger (FoU) i tid og procent