Midler til skovforskning halveret på ti år

FORSKNINGSMIDLER: Både de faste bevillinger på Finansloven og projektbevillingerne fra Miljøministeriet til skovforskning er faldet markant siden 2000.

18. august 2011 kl. 21.05

Hjalte Kragesteen

Journalist og redaktør

Fakta

Bevillinger

Finanslovsbevillingerne omfatter de bevillinger, der i årene 2000-2003 blev givet som basisbevilling til Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) under Miljøministeriet. Basisbevillingen blev i 2004 overført til Videnskabsministeriet, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, senere Københavns Universitet, i forbindelse med de 2 fusioner i hhv. 2004 og 2007.

Projektbevillingerne er de midler, som Miljøministeriet og styrelserne herunder har bevilget som særskilte forsknings-, udrednings- eller rådgivningsmidler.

Kilde: Miljøministeriet

De samlede bevillinger til skovforskning er i årene 2000-2010 faldet med ca. 55 procent. Det viser et nyt svar fra miljøminister Karen Ellemann (V).

I svaret henviser ministeren til en oversigt fra Naturstyrelsen, der har indhentet tal fra Institut for Skov og Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Se tabel nedenfor.

Tallene viser, at de samlede bevillinger til skovforskning er faldet fra 68 til 30 millioner kroner på ti år. I perioden er de faste finanslovsbevillinger (FL-bevillinger) faldet fra 40 til 21 millioner, mens projektbevillingerne er faldet fra 28 til 9 millioner.

Det største fald skete mellem 2003 og 2004, hvor bevillingerne på Finansloven faldt med 11 millioner. Årsagen er ifølge miljøministeren først og fremmest, at 3,9 millioner kroner til skovovervågning i stedet bliver givet som en særlig bevilling via Naturstyrelsen, og derfor ikke længere indgår i statistikken over skovforskningsbevillinger.

Forskning

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Forskning

Debat

Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde

Vi har brug for en tydeligere og mere langsigtet satsning på nordisk forskningssamarbejde med stærkere finansiering, flere åbne opslag og bedre vilkår for både unge og etablerede forskere, skriver unge forskere fra Norge, Sverige og Danmark.

Erik Sveberg Dietrichs, Bjørn Kristian Danbolt, Gabriele Messori og Christoffer Basse Eriksen