Bliv abonnent
Annonce
Om  
Hanne Elisabeth Rasmussen

Fondenes Videnscenter ansætter sekretariatschef

4. maj 2018 kl. 12.22

Det nyetablerede Fondenes Videnscenter er nu nået så langt i sin udvikling, at der er blevet ansat en sekretariatschef.

Det skriver Fondenes Videnscenter i en pressemeddelelse til Altinget.

Hanne Rasmussen skal fra 15. maj i år varetage det overordnede ansvar for at realisere centrets formål ved blandt andet at etablere sekretariatet, udvikle og implementere centrets fremgangsmåde samt varetage videndeling og samarbejde mel­lem medlemmerne.

49-årige Hanne Rasmussen har en baggrund fra fonde og store filantropiske organisationer, blandt andet som vicedirektør for Unicef Danmark og COO for SOS-Children’s Villages International.

Fra 2015 til 2017 var hun ansat som øverste chef for Lego Fonden, en stilling, hun fratrådte af personlige årsager.

"Jeg har længe ment, at den danske fondssektor er underoplyst, så opgaven med at øge det bredere kendskab til sektoren samt støtte erfaringsudvikling på tværs af fondene, synes jeg er fantastisk relevant og spændende,” siger Hanne Rasmussen.

En fælles talerstol
Fondenes Videnscenter blev stiftet i slutningen af 2017 af 34 danske fonde og filantropiske foreninger. Formålet med centret er blandt andet at dele viden på tværs af sektoren og at øge kendskabet i offentligheden til de danske fonde. Netop justeringen af danskernes fondsbillede er en af de mere påtrængende opgaver.

“Folk kan ikke kende forskel på almennyttige fonde, erhvervsdrivende fonde og kapitalfonde. Og det er på grund af dårlig kommunikation fra os,” udtalte centrets bestyrelsesformand og direktør i Villum Fonden, Lars Hansen, til Altinget i februar.  

Foruden sekretariatet består Fondenes Videnscenter af bestyrelsen med Lars Hansen som formand, Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, som næstformand og Christian Hart­vig, Marianne Kofoed, Marianne Philip, Sten Scheibye, Anne-Marie Skov og Henrik Tvarnø som menige medlemmer. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026