SDU's kommende institutleder på Institut for Kulturvidenskaber hedder Per Krogh Hansen.
Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
Per Krogh Hansen kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Design og Kommunikation på SDU Kolding, hvor han også er campusleder.
Han er er uddannet cand.phil. og ph.d. i dansk og forsker blandt andet i dansk og nordisk litteratur og narrativitet og narratologi i litteratur, film og kommunikation.
"Jeg glæder mig til arbejdet med at skabe nye veje for de klassiske humanistiske fag og slå fast, at humaniora er helt uundværlig i samfundsmæssig sammenhæng," udtaler Per Krogh Hansen om sin nye stilling.
Han overtager stillingen fra Anne Jensen, der har fået en stilling som institutleder ved Københavns Universitet.
Per Krogh Hansen tiltræder som institutleder på Institut for Kulturvidenskaber 1. maj.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV






















