Afsporet korstog mod velfærdsuddannelser

Af Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler, rektor på University College Lillebælt

Uddannelse og dermed de unges studievalg er meget højt prioriteret på den politiske dagsorden af hensyn til det danske samfunds fremtidige vækst og udvikling. Jeg tror, at de fleste er enig i denne prioritering.

Derfor er det også underligt, at Dansk Erhverv i et indlæg i Berlingske.dk 17. juli afsporer denne debat ved ikke kun at hævde, at alt for mange unge satser på velfærdsuddannelser rettet mod den offentlige sektor men samtidig hævder, at der går for mange kloge hoveder tabt med at uddanne sig til socialrådgivere, sygeplejersker eller laborant. Derudover kalder Dansk Erhverv generelt uddannelser til den offentlige sektor for brødløse. Læs artiklen fra b.dk her.

Det fremgår senere, at det egentlige ærinde tilsyneladende er et andet, da Dansk Laborant-Forening/HK den 31. juli svarer igen med fakta om, at ledigheden for laboranter er 2 procent, og to tredjedele af foreningens medlemmer arbejder i den private sektor. Det får uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann til blankt at erkende, at det var en svipser "... at blande laboranterne ind i vores korstog mod de offentligt rettede velfærdsuddannelser."

For det første er de nævnte uddannelser ikke brødløse. For det andet forekommer det både bizart og tragikomisk, at en uddannelsespolitisk chef kan argumentere for, at for mange kloge hoveder går tabt i den offentlige sektor.

Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Jeg ved ikke, om det er varmen, der er steget Linnemann til hovedet. For det første er de nævnte uddannelser ikke brødløse. For det andet forekommer det både bizart og tragikomisk, at en uddannelsespolitisk chef kan argumentere for, at for mange kloge hoveder går tabt i den offentlige sektor.

I stedet for sit korstog, som afspejler en løsagtig omgang med fakta og holdninger, som er fastlåst i en forældet og fordomspræget opfattelse af et uddannelses- og arbejdsmarked, der er opdelt i en offentligt rettet silo og en privatrettet silo, burde Jannik Schack Linnemann gå ind i en seriøs debat om dette vigtige emne. Virkeligheden er meget mere kompleks. For eksempel er det afgørende for et velfungerende privat erhvervsliv, at dette suppleres med en topprofessionel offentlig sektor med mange kloge hoveder - vel næppe det modsatte.

Professionshøjskolerne er samtidig enig i nødvendigheden af vækst i det private erhvervsliv som en forudsætning for at bevare vores velfærd. Et af vores vigtigste indsatsområder i disse år er bl.a. at bidrage hertil gennem at orientere vores offentligt rettede uddannelser mere mod den private sektor og øge samarbejdet mellem vores offentligt rettede uddannelser og de tekniske og merkantile uddannelser.

Målet er, at alle typer af uddannelser skal uddanne til innovation og udvikling af det danske samfund. Der er for eksempel et meget stort potentiale i at styrke og udvikle det velfærdsteknologiske område, da det både kan skabe en mere effektiv offentlig sektor, men også kan blive en værdifuld eksportvare for danske virksomheder. Den udfordring kræver kloge hoveder alle steder i samfundet - og er absolut ikke brødløs.