Ahlers: Uddannelserne skal tilpasses til den tid, vi lever i

DEBAT: Studerende passer ikke i en kasse, og vi skal væk fra one size fits all. Derfor ønsker regeringen at skabe mere fleksibilitet i universitetsuddannelserne med flere forskellige tiltag, skriver uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Af Tommy Ahlers
Uddannelses- og forskningsminister

Jeg tror, de fleste er enige i, at virkeligheden roder, og at der sjældent er en lige vej til succes. Det gode liv og den gode karriere er noget, man sammensætter ved at bygge oven på sine erfaringer, så man forbinder prikkerne en for en. Der er ikke ét valg, der afgør, hvilken retning man skal fortsætte i resten af livet.

På samme måde er der heller ikke altid en-til-en sammenhæng mellem den uddannelse, du tager, og det job, som du får bagefter.

Den virkelighed skal vi tage højde for i vores uddannelsessystem, og derfor foreslår regeringen at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible.

Flere læser på universiteterne i dag
Hvis vi spoler lidt tilbage, så var en universitetsuddannelse oprindeligt noget, der var forbeholdt en lille elite. Her uddannede man sig som specialist og valgte en vej, som man så ville følge resten af livet. Som læge, jurist eller psykolog.   

Sådan ser verden ikke ud i dag. For det første uddanner vi langt flere på universiteterne. Hvor vi i 1980 uddannede cirka 4.000 kandidater, lå tallet på mere end 24.000 i 2017. 

For det andet har arbejdsmarkedet forandret sig. Vi har stadig brug for specialister, for eksempel it-programmører, men rigtig mange studerende kommer ud på et arbejdsmarked, der er lidt mere rodet, og hvor tingene forandrer sig hurtigt. 

Vi vil give mere fleksibilitet
Det kræver, at vi gentænker måden, vi uddanner på, og derfor sætter vi en ny retning for vores universitetsuddannelser. Så vi ruster de studerende til forandringerne. Vi bliver nødt til at give studerende mere fleksibilitet, end de har haft indtil nu.

Det skal være muligt at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet undervejs i uddannelsen. Finde ud af, hvad man er god til i det virkelige liv, og hvilken retning man gerne vil bevæge sig i.

Det fungerer ikke at have uddannelse og arbejdsliv skilt ad. Hvor vi først uddanner os i fem år. Og så går ud og tager et job uden at kigge tilbage. Derfor foreslår regeringen, at vi giver studerende flere muligheder og større frihed, end de har i dag.

Vi skal væk fra one size fits all, hvor alle skal passe i den samme kasse. I stedet skal vi skabe valgmuligheder, der passer til forskellige studerendes ønsker og behov.

Samtidig skal vi sørge for en høj faglighed, så den enkelte har kompetencerne til at klare sig godt på arbejdsmarkedet.

Retskravet skal udvides
Konkret foreslår vi at udvide retskravet, så man er sikker på, der er en plads, hvis man vil tilbage på universitetet og læse en overbygningsuddannelse efter et par år i et job.

Derudover vil vi gøre det mere fleksibelt at læse en kandidatuddannelse. I fremtiden skal det også være muligt at læse en etårig masteruddannelse eller komme ind på en erhvervskandidat, hvor man veksler mellem uddannelse og job.

Vi vil også give bedre muligheder for at kombinere fag på bredere kandidatuddannelser. Det kan for eksempel være, så antropologer eller filosoffer kan bygge oven på med it, hvis de ønsker det.

Vi har brug for specialisterne, men vi har også brug for de skæve og brede kombinationer, for mange løsninger skal findes på tværs af fagområder.

Frivillige tilbud til de studerende
Alle ændringerne, som vi foreslår, bliver frivillige. Det er tilbud til studerende, som universiteterne har været med til at designe. Det handler om frihed og ikke tvang.

Jeg håber selvfølgelig, at mange vil benytte sig af mulighederne og prøve at kombinere arbejdslivet med studielivet. Det er første skridt mod livslang læring. Men det er i sidste ende den enkeltes beslutning.

Når jeg ser ud i fremtiden, forestiller jeg mig, at vi uddanner selvstændige, kritiske og robuste unge, der er rustet til et mere usikkert jobmarked, hvor tingene kan forandre sig hurtigt.

Unge, der får en dyb faglighed og brede kompetencer som analyse- og samarbejdsevner med sig fra uddannelsen. Og som har valgmuligheder på studiet, der gør, at de kan kombinere fag og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarkedet.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på arbejdet og være med til at skabe de her forandringer sammen med universiteterne og partierne i Folketinget.

 

Forrige artikel IDA: Læringsteknologien skal tænkes ind i kandidatuddannelserne IDA: Læringsteknologien skal tænkes ind i kandidatuddannelserne Næste artikel Lundbeckfonden: Vi støtter højrisikoprojekter, hvis idéen er god Lundbeckfonden: Vi støtter højrisikoprojekter, hvis idéen er god
GL skoser ”popsmart” studieretning

GL skoser ”popsmart” studieretning

KRITIK: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer H.C. Ørsted Gymnasiets nye, virtuelle studieretning. Formand Tomas Kepler kalder det ”bizart”, at ministeriet har givet dispensation til at søsætte den.