Akademikerformand: Letkøbt SU-forslag

Altinget har bedt Akademikernes formand svare på fem hurtige spørgsmål om foreningen Axcelfutures forslag om at omlægge SU'en på kandidatuddannelser til lån og bruge besparelsen til at øge kvaliteten af uddannelserne.
Et ekspertpanel sammensat af Axcelfuture fremlagde fredag en rapport om uddannelsesområdet, og især anbefalingen om at omlægge SU'en til lån på kandidatuddannelsen løb med opmærksomheden. Formanden for de langtuddannedes hovedorganisation Lars Qvistgaard mener forslaget rammer skævt.
Hvad synes du om forslaget om at omlægge SU til lån på kandidaten?
"Det er et grundlæggende opgør om fri og lige adgang til uddannelse for alle uanset om det er de langvarige eller andre uddannelser. Jeg synes det er et opgør med den måde vi hidtil har opfattet uddannelse i vores samfund," siger Lars Qvistgaard.
Hvad synes du om timingen her i forbindelse med trepartsforhandlingerne?
"Der kører så meget i forhold til hvordan vi skal indrette uddannelserne og drøftelsen af taxameteret. Jeg tænker mere, at det er enormt bekymrende, at der kører en diskussion om skattelettelser, og regeringen leder efter hvordan man kan indfri sine løfter om skattelettelser, samtidig. Jeg har svært ved at se, at man lånefinansierer SU'en på kandidatuddannelsen og bruger pengene på kvalitet i uddannelserne," siger Lars Qvistgaard.
Hvorfor tror du ikke pengene bliver brugt på kvalitet?
"Her anviser man en mulighed for at finde penge til skattelettelser. Det er fint, at man prøver at køre et spin, om at de penge kan bruges på kvalitet. Men vi ved godt, at når man kommer ind i den politiske mølle, så er det den brede prioriteringsdagsorden, der tæller. Og der kan vi se, at skattelettelser fylder en del. Og hvorfor er det lige de studerende, der skal betale for kvalitet i uddannelsen. Det svarer lidt til at den syge skal betale for kvaliteten af sin behandling," siger Lars Qvistgaard.
Det er jo en stærk ekspertgruppe Axcelfuture bringer sammen - skal vi ikke lytte, når sådan en flok eksperter taler?
"Alle har lov til at ytre sig. Men man skal også have lov til at gå i rette med de argumenter, de kommer med. Jeg er enormt bekymret for den dagsorden. Det er lidt letkøbt, at sige SU for kvalitet. Vi risikerer, at det kun er de mest priviligerede, der tager en lang videregående uddannelse, fordi de har råd til det," siger Lars Qvistgaard.
Er det ikke rigtigt hvad Carsten Koch siger: At de danske uddannelser er middelmådigt finansieret hvis man trækker SU fra?
"Det har han sådan set ret i. De generelle besparelser betyder, at vi har udfordringer med at få finansieret uddannelserne til den kvalitet, vi gerne vil have. Det er utroligt vigtigt at holde fokus på at have kvalitet i uddannelserne. Jeg køber bare ikke, at det er de unge, de studerende, der skal betale," siger Lars Qvistgaard.
Du kan læse Axcelfutures øvrige anbefalinger her.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet



















