Akademikerne: Klogt at forlænge retskrav

DEBAT: Mere fleksibilitet mellem universitetsuddannelse og praksis på arbejdsmarkedet er positivt. Men det må ikke gå ud over fagligheden i uddannelserne, skriver Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Livslang læring. Det har været et mantra igennem mange, mange år. Men til trods for en konsensus om vigtigheden af, at vi igennem et langt arbejdsliv vedligeholder og udvikler vores kompetencer, er der alligevel et godt stykke vej til realisering af en større fleksibilitet og vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsliv. Man kan sige, det halter med "walk the talk".

Men med den rivende teknologiske udvikling, som kun kan forventes at accelerere fremover, er der måske alligevel opstået en større fælles bevidsthed om, at vi bliver nødt til at gøre noget andet, end vi plejer.

Fleksibilitet må ikke koste på fagligheden
Senest er regeringens Udvalg om bedre universitetsuddannelser kommet med sine anbefalinger til en fremtidig uddannelsesstruktur. Universitetsuddannelsernes 3+2-struktur skal fastholdes som hovedstruktur, men jeg er også enig med Universitetsudvalget i behovet for mere fleksibilitet og vekselvirkning mellem uddannelse og praksis. Og med den vigtige tilføjelse, at det ikke må ske på bekostning af den akademiske faglighed i uddannelserne.

Jeg ser særligt to anbefalinger fra Universitetsudvalget, som på sigt vil kunne skabe en sådan større vekselvirkning og en mere fleksibel uddannelsesstruktur efter bachelorniveauet på universiteterne.

Mest banebrydende er Universitetsudvalgets anbefaling om at forlænge bachelorers retskrav på kandidatuddannelsen med to til tre år. Der er ingen tvivl om, at med et forlænget retskrav vil flere akademiske bachelorer vælge at tage en periode på arbejdsmarkedet, fordi de har sikkerhed for på et senere tidspunkt at kunne færdiggøre deres kandidatuddannelse.

Shippinguddannelsen på CBS giver en pejling af potentialet. De studerende på den nye shippinguddannelse har som en forsøgsordning fået forlænget deres retskrav med to år, og blandt den første bachelorårgang har 40 procent valgt at søge ud i job i stedet for at fortsætte på kandidaten, hvor det tilsvarende kun er omkring 15 procent blandt andre samfundsvidenskabelige bachelorer.

Humanister mest fleksible i nuværende ordning
Hvad der samtidig er interessant, er, at den nuværende 3+2-struktur faktisk allerede har en vis grad af fleksibilitet indlagt i overgangen mellem bachelor og kandidat. Tal fra Universitetsudvalget viser, at det særligt er studerende på humaniora, der gør brug af denne fleksibilitet.

Hvor det kun er 70 procent af humaniorastuderende, der fortsætter på kandidatoverbygningen i direkte forlængelse af deres bachelor, er den tilsvarende overgangsfrekvens for bachelorer på samfundsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab på cirka 85 procent, mens sundhedsvidenskab topper med en overgangsfrekvens på 92 procent.

Noget tyder derfor på, at studerende på humaniora i højere grad stopper op efter bachelorgraden og overvejer deres valg af kandidatuddannelse i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Positivt med alternativ til toårig kandidat
Den anden anbefaling fra Universitetsudvalget, som jeg synes er værd at fremhæve, er, at universiteterne skal have mulighed for at udbyde etårige overbygningsuddannelser på deltid eller fuldtid.

I takt med at et akademisk bachelorarbejdsmarked udvikles, er det ikke urealistisk at forestille sig, at der vil opstå behov for en kortere overbygningsuddannelse som alternativ til den toårige kandidatuddannelse.

Særligt deltidsvarianten af en sådan etårig overbygningsuddannelse vil kunne bidrage til at skabe en større fleksibilitet og vekselvirkning mellem uddannelse og praksis, idet denne nye type studerende vil have en klar forventning om, at deres praksiserfaring fra erhvervslivet indgår i uddannelsen.

Universiteternes erfaring med deltidsvarianten kan således måske endda være trædesten til, at universiteterne i større omfang, end vi ser i dag, påtager sig samfundsopgaven med at udbyde fleksible videreuddannelsesforløb for erhvervsaktive højtuddannede.

Vil arbejdsgiverne hilse bachelorerne velkommen
En dark horse i realiseringen af et egentligt akademisk bachelorarbejdsmarked er selvfølgelig, hvorledes arbejdsgiverne vil tage imod bachelorerne.

For nuværende må det konstateres, at de bachelorer, der i dag af den ene eller anden grund vælger ikke at fortsætte på kandidatoverbygningen, har det ganske svært. De tørre tal viser, at mange akademiske bachelorer arbejder under niveau, ligesom ledigheden er høj.

Derfor bliver vi nødt til at udvikle et nyt akademisk bachelorarbejdsmarked på en klog måde.

Og det er netop her, at et forlænget retskrav kan være nøglen, fordi det vil motivere dygtige og ambitiøse bachelorer til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, når de netop har sikkerhed for på et senere tidspunkt at kunne vende tilbage og færdiggøre deres kandidatuddannelse.

Forrige artikel Erhvervsforsker: Uddannelsessystemet er for specialiseret og siloopdelt Erhvervsforsker: Uddannelsessystemet er for specialiseret og siloopdelt Næste artikel Universiteter: Alle kandidatstuderende skal kunne vælge en erhvervskandidat Universiteter: Alle kandidatstuderende skal kunne vælge en erhvervskandidat
GL skoser ”popsmart” studieretning

GL skoser ”popsmart” studieretning

KRITIK: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer H.C. Ørsted Gymnasiets nye, virtuelle studieretning. Formand Tomas Kepler kalder det ”bizart”, at ministeriet har givet dispensation til at søsætte den.