Debat

Akademikerne til regeringen: Hæv uddannelsesbevillingerne til 2015-niveauet

DEBAT: Mange års omprioriteringsbidrag har efterladt et hul i uddannelsernes økonomi. Ministeren bør fylde hullet op frem for at spare yderligere, mener Akademikerne.

Hullet fra omprioriteringsbidraqget er godt nok stoppet, men det mangler at blive fyldt op igen, skriver Lars Qvistgaard.
Hullet fra omprioriteringsbidraqget er godt nok stoppet, men det mangler at blive fyldt op igen, skriver Lars Qvistgaard.Foto: lars Helsinghof /Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

For første gang overrakte uddannelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen og kronprinsesse Mary forleden (30. september) undervisningsprisen til fremragende undervisere på de videregående uddannelser.

Det er et meget fint initiativ, der skal give mere prestige og anerkendelse til landets underviserne.

Der er selvfølgelig langt flere dygtige og fremragende undervisere end der er priser, men sådan er det nu engang med priser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Så ud over at fejre de fremragende undervisere, bør undervisningsprisen også bruges til at minde om, at undervisning af de studerende er den vigtigste videnskanal fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier til erhvervsliv og samfund.

Besparelser har efterladt et hul
Efter uddannelsesministeren har holdt sin hyldesttale til de dygtige undervisere, står den kedelige kendsgerning tilbage, at efter fire år med to procent årlige omprioriteringsbidrag er uddannelsesbudgetterne blevet reduceret med syv milliarder kroner i forhold til 2015.

Igangsæt en genopretning af bevillingerne for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser tilbage til 2015-niveau, og drop alt om yderligere besparelser på uddannelserne.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Helt konkret har besparelserne betydet 3.100 færre undervisere og forskere på de videregående uddannelser og ungdomsuddannelser.

En så drastisk reduktion i underviserstaben betyder færre undervisnings- og vejledningstimer, mindre feedback, større hold og lukning af fag og dermed en lavere studieintensitet og forringet uddannelseskvalitet.

Det er glædeligt, at regeringen med dens første finanslov fik stoppet omprioriteringsbidraget, men det ændrer desværre ikke ved, at hullet nok er stoppet, men fortsat mangler at blive fyldt op igen.

Genopret midler til uddannelserne
Og netop derfor er det da også dybt foruroligende, at regeringen mener at kunne finde yderligere 550 millioner kroner hos uddannelserne til at finansiere sin politireform.

Læs også

Kære Ane Halsboe, walk the talk - lad os være mere ambitiøse på uddannelsernes vegne:

Igangsæt en genopretning af bevillingerne for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser tilbage til 2015-niveau, og drop alt om yderligere besparelser på uddannelserne.

Så skal underviserne til gengæld gøre deres for, at vores unge mennesker får fremragende undervisning og uddannelse.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00