Akademikerne: Arbejdsgiverne er medansvarlige for erhvervskandidatens succes

Den politiske ambition for erhvervskandidaten er kolossal. Kandidaten skal udbredes fra nuværende to procent af kandidatoptaget til 20 procent. Skal det ske, kræver det en kulturændring på et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne har været vant til, at kandidaterne er plug-and-play.

Erhvervskandidaten er en deltidsuddannelse, hvor den studerende parallelt med studiet har deltidsbeskæftigelse i et studierelevant job.

Når en femtedel af kandidatuddannelserne bliver på deltid og kun kan gennemføres, hvis den studerende har ansættelse i en virksomhed, er det afgørende, at de private og offentlige arbejdsgivere påtager sig et uddannelsesansvar.

Derudover skal politikerne, universiteter og os i den akademiske fagbevægelse alle bidrage til at gøre ordningen til et attraktivt tilvalg for de studerende. For uden studerende, ingen erhvervskandidat.

I det hele taget har vi alle som aktører og interessenter i Uddannelsesdanmark et medansvar for at få erhvervskandidaten til at lykkes.

Akademikerne ser positivt på ny ordning

Erhvervskandidatordningen har fået en central rolle i reformaftalen for universitetsuddannelserne, der blev indgået af SVM-regeringen i slutningen af juni med SF, K, LA og DD.

Ud fra den givne politiske præmis, der går på at finde provenu ved omlægning af kandidatuddannelserne, har Akademikerne været varm fortaler af erhvervskandidatordningen som alternativ til afkortede kandidatuddannelser.

Derfor er vi hos Akademikerne også glade for, at det er erhvervskandidaten, der skal levere den største andel af omlægningen med 20 procent.

Skal ambitionen i mål, er det nødvendigt, at der på finansloven i de kommende år bliver afsat midler til en særlig understøttende erhvervskandidatindsats kan udbrede ordningen

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Selv om erhvervskandidaten bliver italesat som en nyskabelse, har den faktisk allerede flere år på bagen. Af den grund skal vi også tage bestik af, at optaget for nærværende kun udgør to procent.

Det er korrekt, at der har været et udbudsloft på 50 erhvervskandidatuddannelser. Men det vil være at stikke blår i øjnene, hvis man bruger det som forklaring på, at optaget kun udgør beskedne to procent af det samlede kandidatoptag.

Finansloven skal finansiere indsatser

En kulturændring kommer ikke af sig selv. Den kræver en særlig understøttende og vedholdende indsats. Her peger pilen på regeringen og forligspartierne.

Skal ambitionen i mål, er det nødvendigt, at der på finansloven i de kommende år bliver afsat midler til en særlig understøttende erhvervskandidatindsats kan udbrede ordningen. Det kan eksempelvis være til arbejdsgivere i kommunerne, regionerne og staten eller til de store virksomheder i den private sektor samt til de små og mellemstore virksomheder.

En understøttende erhvervskandidatindsats skal hjælpe de studerende og arbejdsgiverne med at finde hinanden og skabe i match.

Erhvervskandidaten er både studerende og medarbejder. Spørgsmålet er, hvor hovedidentiteten lægges. Er man studerende, der arbejder på deltid, eller en medarbejder, der læser på deltid?

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

For eksempel kunne man etablere en understøttende erhvervskandidatindsats på regionalt niveau. Det kunne være med afsæt i de enkelte regioners styrkepositioner og erhvervsklynger og i et partnerskab mellem relevante aktører. Denne type brobygningsfunktion ville bidrage til at sikre en mere geografisk forankring af erhvervskandidatordningen.

Ligeledes skal vi sætte lys på de studerendes rettigheder og vilkår.

Uden ordentlige vilkår for erhvervskandidatstuderende bliver det mere end svært at rekruttere studerende til ordningen. Den udfordring siger det nuværende optag på to procent af det samlede kandidatoptag noget om.

Divergerende opfattelser skaber splid

Fordi erhvervskandidaten skal udgøre en femtedel af kandidatoptaget, er det klogt at tage en forventningsafstemning.

Mit bud er, at studerende langt overvejende vil identificere sig som kandidatstuderende med et deltidsarbejde. Men hvis arbejdsgiverne får en opfattelse af, at erhvervskandidaten er en medarbejder, der videreuddanner sig ved siden af arbejdet, risikerer vi, at de to divergerende opfattelser skaber bristede forventninger hos begge parter.

For den nuværende erhvervskandidatordning er udgangspunktet en ugentlig arbejdstid på 25 timer.

Det skyldes, at den studerende også skal passe studiet. Desværre bliver normen bliver ikke fulgt af alle arbejdsgivere, og prisen betales af erhvervskandidaten med stress og frafald. En sådan arbejdsgivertilgang er ikke foreneligt med en ambition om et erhvervskandidatoptag på 20 procent.

Rettigheder og fleksibilitet skal i fokus

Meget kan ske i de år den erhvervskandidatstuderende er i virksomheden. Der kan ske organisationsændringer, virksomheden kan gå konkurs, der kan opstå samarbejdsvanskeligheder og lignende.

Vi kan ikke lade erhvervskandidatstuderende, der af forskellige årsager ikke kan fortsætte i sin uddannelsesvirksomhed, i stikken. Her appellerer jeg til politikerne om, at de interesserer sig for, hvilke rettigheder erhvervskandidatstuderende, der er kommet i klemme, har for at kunne færdiggøre deres uddannelse.

Ellers bliver det svært at overbevise studerende om, at det er værd at tage chancen med en erhvervskandidat.