Akademikerne: Vi kan punktere dimittendkrisen med en ny vækstpilotordning

Foto: Pressefoto
Af Finn. R. Larsen
Formand for Akademikerne
Den høje ledighed blandt nyuddannede fra universiteterne kaster en mørk skygge over dansk politik. Ofte falder søgelyset på universiteterne: ”Universiteterne uddanner til arbejdsløshed”, ”Universiteterne optager for mange kandidater”.
Som svar herpå har regeringen fremlagt en plan for dimensionering af optaget på universiteterne, som træder i kraft fra sommeren 2016. Om dimensionering på universiteterne er i stand til at løse dimittendkrisen, er et åbent spørgsmål. Til gengæld ved vi, at effekten af planen først indtræffer om 3-5 år, og det kan vi ikke vente på.
Løsningen på dimittendkrisen ligger ikke nødvendigvis i en ny uddannelsespolitik. Det er muligt at kigge andre steder hen for at sikre jobs til de mange dimittender. Løsningen ligger faktisk lige til højrebenet. Den ligger i de tusinder af mindre virksomheder i Danmark.
Bland dig i debatten!
Send dit debatindlæg til mads@altinget.dkAkademikerkampagnen viser vej
Skal vi for alvor gøre noget ved dimittendkrisen, anviser Akademikerkampagnen os en akut vej til at nå målet. Akademikerkampagnen har de seneste år åbnet dørene til mindre virksomheder for tusinde af højtuddannede. Vi ved, at der er et jobpotentiale på op mod 40.000 nye job for højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Og vi kender allerede værktøjerne, der kan hjælpe med at indløse potentialet.
Styrken i Akademikerkampagnen er et fokus på brobygning og markedsføring af de nyuddannedes kompetencer med afsæt i virksomhedernes udviklingsbehov. Igennem opsøgende kontakt og dialog bliver virksomhedens behov knyttet til den potentielle værdi af en ny højtuddannet medarbejder.
Akademikerkampagnens succes med at matche virksomheder og ledige hviler i høj grad på, at de rette støtteordninger er tilgængelige for virksomhederne.
Finn. R. Larsen
Formand for Akademikerne
Akademikerkampagnens succes med at matche virksomheder og ledige hviler i høj grad på, at de rette støtteordninger er tilgængelige for virksomhederne. De fleste mindre virksomheder har ikke erfaring med at ansætte akademikere. Mange af dem har derfor brug for et konkret økonomisk incitament, som kan hjælpe dem det sidste stykke på vej med at træffe beslutningen om at afprøve en nyuddannet. Erfaringerne fra Akademikerkampagnen er, at ca. 40 procent af ansættelserne er startet op med offentlig støtte fra for eksempel den daværende Videnpilotordning.
De rette støtteordninger skaber jobs
Akademikerne foreslår på den baggrund, at politikerne tager initiativ til at skalere Akademikerkampagnens succes op, så den får et endnu større omfang. De gode erfaringer fra Akademikerkampagnen viser, at et sådan initiativ årligt vil skabe ca. 3.000 nye jobs til højtuddannede.
Konkret foreslår Akademikerne, at der oprettes en særlig konsulentgruppe, som lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af dette lanceres en vækstpilotordning, som skal styrke virksomhedernes lyst til at gøre brug af højtuddannede. En ny vækstpilotordning betyder, at virksomheder ved at ansætte en akademiker kan få tilskud til 50 procent af lønnen i en periode på op til ni måneder.
I de kommende år bliver der brug for mange flere nye jobs til nyuddannede fra universiteterne. Fremover skal der årligt skabes 10.000 ekstra jobs til akademikere, fordi universiteterne optager stadig flere studerende, og de ældre går senere på pension.
De ledige akademikere og de mindre virksomheder finder ikke hinanden af sig selv. Men virksomhederne skal også blive bedre til at søge bredt ud, når de er på jagt efter medarbejdere, der kan hjælpe dem med at styrke forretningen. I Akademikerkampagnen ser vi ofte, hvordan virksomheder får opfyldt deres behov for arbejdskraft gennem et såkaldt utraditionelt match. Et utraditionelt match betyder, at man som virksomhed skeler mere til de arbejdsopgaver, der konkret skal løses, end til kandidatens uddannelsesmæssige profil.
De rette værktøjer vil skabe resultater
De mindre virksomheder i Danmark er nøglen til at løse vores ledighedsproblemer. Og akademikerne er nøglen til at løse en række virksomheders vækstproblemer. Lad os bruge de værktøjer, vi ved virker, og hjælpe virksomhederne til at få mere fokus på værdien af højtuddannet arbejdskraft. Så kan vi ved en fælles indsats få trængt de mørke skygger på den politiske himmel tilbage.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC




















