Aktører: Øget digitalisering i forsyningen kan bane vejen til reduktionsmål

Af Troels Ranis og Anders Stouge og Lars Tveen og Jacob Østergaard
Hhv. direktør i DI Energi og viceadm. direktør i Dansk Energi og direktør i Danfoss Heating og professor og centerleder på DTU

En høring på Christiansborg i sidste uge viste, at vi kan skære hele 22 millioner tons af CO2-udledningen, hvis vi forstår at bruge de digitale muligheder til at skabe et mere integreret energisystem.  

Troels Ranis og Anders Stouge og Lars Tveen og Jacob Østergaard

Regeringen har offentliggjort sit udspil til en grøn forskningsstrategi. Det indeholder fire vigtige indsatser, der særligt skal fremmes i de kommende år.

Det er godt, at regeringen tør satse stort, vælge retning og sikre, at viden fra forsknings- og innovationssystemet bliver aktiveret til fulde. Der er brug for en ny tilgang til forskning, så vi kan forberede morgendagens CO2-reduktioner.

Men i oplægget mangler et femte og mindst lige så væsentligt indsatsområde - eller mission som regeringen benævner det. Det er digitalisering og sammenkobling af energisystemet. Det er en af de lavest hængende frugter i forhold til at speede den grønne omstilling op, gøre den billigere og få mærkbare resultater længe før 2030.

Nye teknologier som power-to-x og CO2-fangst vil i fremtiden kunne hjælpe os til at mindske CO2-udledningen. Men hvis vi ikke afsætter ressourcer til at udvikle den ’superlim’, der på en intelligent måde skal binde alle de nye teknologier sammen på tværs af systemer og sektorer, så skyder vi os selv i foden og misser en væsentlig mulighed.

En høring på Christiansborg i sidste uge viste, at vi kan skære hele 22 millioner tons af CO2-udledningen, hvis vi forstår at bruge de digitale muligheder til at skabe et mere integreret energisystem.

Vi skal skabe et system, der bruger nye digitale løsninger til at koble el, fjernvarme, gas, elbiler, bygninger og forskellige industriprocesser sammen. 22 millioner ton er en pæn del af de i alt 29,4 ton CO2, der skal fjernes for at nå målet om en 70 procent reduktion frem mod 2030.

Billigere og hurtigere omstilling
Den grønne omstilling kan også gennemføres langt billigere, hvis vi bliver bedre til at bruge de digitale modeller og platforme. Hvis elbilerne for eksempel udnytter elnettets kapacitet intelligent og lader på de rigtige tidspunkter, kan der spares 16 milliarder kroner, som vi skulle bruge på at opgradere elnettet frem til 2030, så det kan håndtere en million elbiler.

Forskningen peger også på, at ti procent af de samlede omkostninger til at drive el- og fjernevarmesystemet i København kan spares med en mere intelligent kobling af det københavnske varmemarked med elmarkedet.

De digitale løsninger har kort vej til markedet og kan være med til at reducere CO2-udledningen på kort sigt - og længe før vi skriver 2030.