Bekymring over faldende kvalitet i specialer ved Aarhus Universitet
REAKTIONER: En ny undersøgelse indikerer en faldende kvalitet i specialer skrevet på Aarhus Universitet efter fremdriftsreformen. Akademikerne og Dansk Erhverv er bekymrede over udviklingen. Dansk Folkeparti mener, at politikerne må påtage sig en del af skylden for at have gjort studerende til målopfyldende skoleelever.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistEn undersøgelse foretaget af forskere ved Aarhus Universitet viser, at næsten 40 procent af specialevejlederne her vurderer, at det faglige niveau er faldet for specialer skrevet efter fremdriftsreformen, imens kun to procent vurderer, at niveauet er steget og cirka 60 procent placerer sig midt imellem.
Undersøgelsen er den første af sin art og er bestilt af universitetet selv og offentliggøres officielt senere på måneden. Konklusionerne fra undersøgelsen er dog refereret i et debatindlæg i Altinget: forskning torsdag.
Forskerne bag undersøgelsen har endvidere fundet, at specialerne nu mangler originalitet.
Om Fremdriftsreformen:
Fremdriftsreformen blev indført i 2013 af Morten Østergaard som minister. Aftalen blev indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti.
I den oprindelige fremdriftsreform fra 2013 blev der stillet krav til universiteterne om at reducere den gennemsnitlige studietidsoverskridelse med 4,3 måneder frem mod 2020 i forhold til niveauet i 2011. Der blev herudover fastsat en række centrale studietidsregler, som efterfølgende blev afskaffet igen med justeringen af fremdriftsreformen i 2015.
2015
I november 2015 indgik Venstre, Socialdemokraterne, SF, Radikale og Det Konservative Folkeparti en aftale om justering af fremdriftsreformen. Aftalen bidrog til, at institutionerne fik mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov.
De centrale studietidsregler fra 2013 blev afskaffet, til gengæld fik universiteterne mulighed for at fastsætte interne studietidsregler fra og med studieåret 2016/2017. De fleste universiteter har f.eks. indført krav om, at de studerende skal bestå minimum 45 ECTS-point pr. studieår.
2017
Med det nye bevillingssystem, der blev aftalt af samtlige partier i Folketinget, er der også indført incitamenter for institutionerne til at holde hastigheden oppe på gennemførselstiden på de videregående uddannelser.
Færdiggørelse indgår i beregningen af resultattilskuddet til den enkelte institution. I overgangsåret udgør færdiggørelseselementet ca. 3,75 pct. af de samlede tilskud. Den gennemsnitlige studietid for de studerende på den enkelte institution sættes i forhold til et fælles mål om, at de studerende i gennemsnit skal afslutte studierne senest 3 måneder efter normeret studietid.
Forskning
