Aktører: Grønt forskningsfokus kræver flere penge til testfaciliteter

Af Lia Leffland, Mette Fjord Sørensen, Mikael Bay Hansen, Thomas Damkjær Petersen og Ragnar Heldt Nielsen
Hhv. akademidirektør, ATV, underdirektør, DI, sekretariatschef, Dansk Metal, formand, IDA og direktør, GTS-foreningen

Hvis vi skal indfri den ambitiøse målsætning om massiv reduktion i drivhusgasudledningen, skal vi gøre noget andet, end vi plejer.

Derfor er vi også glade for det ekstra fokus på grøn forskning og innovation.

Heldigvis har Danmark mange styrkepositioner inden for forskning.

Til gengæld halter vi bagud, når det kommer til test- og udviklingsfaciliteter i forhold til landene omkring os.

De manglende testfaciliteter kan i sidste ende spænde ben for det næste grønne eksporteventyr.

Der er med andre ord huller i innovationskæden, der skal lukkes.

Lia Leffland, Mette Fjord Sørensen, Mikael Bay Hansen, Thomas Damkjær Petersen og Ragnar Heldt Nielsen
Hhv. akademidirektør, ATV, underdirektør, DI, sekretariatschef, Dansk Metal, formand, IDA og direktør, GTS-foreningen

Der er hul i innovationskæden
De virksomheder, der skal omsætte gode ideer til konkrete løsninger, kommer på hårdt arbejde. Derfor skal man også sørge for, at de har de bedste forudsætninger for at løse udfordringerne.

Det gør vi blandt andet ved at sikre dem adgang til eksterne ressourcer i form af udviklingssamarbejde og testfaciliteter.

De syv danske GTS-institutter er sat i verden for at rådgive og hjælpe erhvervslivet med at få forskning og teknologi ud i de enkelte virksomheder.

GTS-institutterne opbygger og driver også testfaciliteter som en serviceydelse til hele industrien. Men det er dyrt, og den grønne omstilling stiller så store krav til faciliteterne, at der er brug for offentlig medfinansiering.

GTS-foreningen, der organiserer GTS-institutterne, står bag en ny undersøgelse af efterspørgslen efter test- og udviklingsfaciliteter hos teknologiske frontløbere.

Over halvdelen af de 150 adspurgte virksomheder svarer, at manglende adgang til test- og udviklingsfaciliteter vil hæmme mulighederne for at udvikle nye teknologier, metoder og produkter til den grønne omstilling.

Der er med andre ord huller i innovationskæden, der skal lukkes.

Behov for en opdatering
På nogle områder er der allerede opbygget faciliteter og anlæg til test og udvikling af nye grønne produkter og systemløsninger.

Det gælder for eksempel faciliteter til test af store komponenter opbygget af Force Technology på Lindø, et dybvandsbassin til fysiske modelforsøg på DHI eller EnergyFlexlab på Teknologisk Institut, hvor man kan teste fremtidens fleksible energisystem, der bl.a. skal kunne lagre og distribuere vindenergi.

Henrik Stiesdal er en af pionererne inden for dansk vindenergi. Han solgte designet til Vestas første vindmølle, stod bag verdens første havvindmøllepark og verdens første flydende havmølle. I dag arbejder han på at forbedre konstruktionerne til flydende havvindmøller.

Det er helt afgørende for hans arbejde, at han kan teste sine designs i Force Technologys specialbyggede testbænk til store konstruktioner. Stiesdal er overbevist om, at adgangen til eksterne testfaciliteter er nødvendig for at drive grøn innovation.

Det er meget kompliceret og dyrt at opbygge de kompetencer, det kræver at lave, drive og betjene testfaciliteterne. Selv ikke de større industrivirksomheder vil være i stand til at opbygge de nødvendige testfaciliteter alene.

Den teknologiske udvikling går meget hurtigt, så det er nødvendigt med massive opdateringer af GTS-institutternes testfaciliter, så de fortsat matcher behovene i dansk erhvervsliv.

Testfaciliteter i den grønne omstilling
Men vi mangler også nye testfaciliteter til mange af de andre grønne teknologier, der skal udvikles de kommende år. Det handler både om, hvordan vi udvikler fremtidens grønne industriløsninger, men i lige så høj grad om, hvordan vi gør eksisterende produkter mere klimavenlige.

Klimaet bliver et vigtigt konkurrenceparameter, og det er danske, grønne produkter, der skal realisere de grønne arbejdspladser i fremtiden.

Et godt eksempel er Aalborg Portland, der producerer cement til beton. Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Den globale efterspørgsel efter beton stiger i takt med, at flere og flere lande får råd til at bygge huse, skoler, fabrikker m.m.

Beton vil derfor fremover føre til stigende CO2-udledning, medmindre vi udvikler nye betontyper med mindre klimabelastning.