Debat

Aktører: Nye forskningssamarbejder i Norden har brug for politisk opbakning

Coronakrisen har kickstartet nordiske samarbejder indenfor forskning, uddannelse og innovation nedefra. Næste skridt er, at politikerne griber bolden og får samarbejdet på tværs af sektorer op i gear, skriver en række aktører.

Pandemien har skabt grobund for nye initiativer, som bruges til at styrke det nordiske forskningssamarbejde. Nu skal politikerne med på banen, mener en række aktører.
Pandemien har skabt grobund for nye initiativer, som bruges til at styrke det nordiske forskningssamarbejde. Nu skal politikerne med på banen, mener en række aktører.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Covid-19-pandemien har gennem det sidste år med al tydelighed vist os, at vores samfund er sårbare over for kriser af denne dimension.

Vi har brug for mere udviklingskraft. Vi skal kunne agere hurtigt, og vi skal styrke de nordiske fællesskaber ved at arbejde meget mere på tværs af institutioner og sektorer. Vores samfund har brug for hastig og målrettet innovation.

Afsendere

Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet

Frede Blaabjerg, formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Nikolaj Malchow-Møller, rektor, CBS

Søren Barlebo Rasmussen, managing partner, Mobilize Strategy Consulting

Åbenhed, samarbejdsvilje og tillid – til mennesker, viden og demokratiske løsninger – er stærke nordiske værdier, som sammen med stærke akademiske fællesskaber og institutioner har gjort de nordiske lande rimelig gode til at håndtere coronakrisen og begrænse dens skadelige virkninger.

Muligheder for nordisk samarbejde
Efterhånden som vi alle bliver vaccineret, kan vi gradvist vende tilbage til det normale. Men det ”nye normale” vil ikke være det samme som før pandemien.

For under pandemien er mange virksomheder gået nedenom og hjem, og mange arbejdspladser er desværre forsvundet. Ligeledes er nye digitale løsninger blevet etableret og taget i brug af langt flere mennesker end tidligere. Desuden er hjemmearbejde blevet hverdag for rigtig mange.

Det sætter en ny dagsorden. Vi kan samarbejde mere og på nye måder. De digitale muligheder gør det meget nemmere at mødes på kryds og tværs.

Vi kan hastigere få snakket sammen. På tværs af organisationer, sektorer og lande. Vi kan på denne måde hurtigere få etableret fælles dagsordener.

Vi har brug for mere udviklingskraft. Vi skal kunne agere hurtigt, og vi skal styrke de nordiske fællesskaber ved at arbejde meget mere på tværs af institutioner og sektorer.

Hanne Leth Andersen, Frede Blaabjerg, Anders Bjarklev m.fl.
Se alle afsendere i boksen

Lad os komme med et eksempel. I efteråret 2020 blev der gennemført en nordisk webinarserie med deltagelse fra Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.

70 topledere fra nordiske universiteter, forskningsinstitutter, funding agencies, innovationsaktører, virksomheder samt ministerier og styrelser diskuterede, hvad de i fællesskab har lært via håndteringen af krisen og dens udfordringer.

Og hvordan vi kan bruge denne læring fremadrettet til at skabe en god og bæredygtig hverdag og til at tackle fremtidens nye store udfordringer.

En ting stod klart: at vi gennem et styrket nordisk samarbejde vil være bedre rustet til at håndtere fremtidige samfundsomstillinger.

Fælles handling
Ikke alene kan vi hurtigt finde sammen og tale sammen. Vi kan også begynde at handle i fællesskab.

Og hastig handling har vi brug for, hvis vi fremover skal løse samfundets mange store udfordringer såsom den grønne omstilling og håndteringen af digitaliseringen, så den ikke skaber et uligt samfund.

Webinarserien resulterede i et slutdokument med en række anbefalinger og handlingsforslag til, hvordan et øget nordisk samarbejde på tværs af forskning, uddannelse og virksomheder/erhverv kunne styrkes. Hvad vi skulle i gang med at gøre.  

Disse forslag er vi allerede i gang med at realisere. Vi er i gang med at etablere en ny fællesnordisk lederuddannelse på tværs af sektorer – fordi vi skal være bedre til at samarbejde på tværs af vores samfund og organisationer.

Vi vil udvikle progressive forslag til, hvordan vi kan få efter- og videreuddannelse op i gear, og spredt ud til alle dem i vores samfund, der på grund af de mange samfundsomstillinger har brug for nye kompetencer.

En kæmpe udfordring som vi skal løse sammen på tværs af Norden. Hvorfor lave en halv-god løsning i Danmark, hvis Nordmændene har en god løsning – og samarbejdet ligger lige for?

Politikerne skal gribe chancen
Vi er også i gang med at etablere nordiske perspektiver på, hvordan vores forsknings- og innovationssystemer kan blive fælles nordiske og meget mere fokuserede på samfundets behov og både handle om teknologisk og social innovation.

Vi vil allerede her til foråret invitere ind til flere fælles diskussioner på tværs af sektorer og lande. De konkrete forslag skal diskuteres, spredes og ud og virke.

Det er på den ene side fantastisk, at vi kan agere så hurtigt, og at vi nu sammen – bottom up – er i gang med at skabe nye fælles nordiske missioner. Mere af det!

På den anden side er det også noget vores systemer skal vænne sig til. Meget har tidligere været top down politiske processer, der roligt og kontrolleret fik sat den slags udvikling i værk. En politisk proces hvor alle kunne høres og repræsenteres.

Det er vigtigt, men nu sker der hastigere processer, hvor ikke alle er med til alt. Muligheden for tillidsfuldt samarbejde og vilje til at løse de store udfordringer driver arbejdet fremad.

Heldigvis er de hastige bottom up bevægelser og de politiske top down processer ikke hinandens modsætninger.

De kan sagtens møde og befrugte hinanden. Så vi får hastige bevægelser og udviklinger med legitimitet og skaber et nyt nordisk fællesskab i løsningsmodus.

Nu har vi været med til at trille bolden i gang. Så håber vi, at vores politikere og de politiske systemer griber chancen for, at vi sammen får forsknings-, uddannelses- og innovations-samarbejdet på tværs af sektorer og på tværs af de nordiske lande op i gear.

Det har vi alle brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

Frede Blaabjerg

Professor, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, formand for Danmarks Forsknings og Innovations Politiske Råd (DFiR)
Civilingeniør 1987, ph.d. (Aalborg Uni. 1995)

Hanne Leth Andersen

Rektor, RUC, formand for Uddannelsespolitisk Udvalg, Danske Universiteter
cand.phil. (Syddansk Uni. 1986), mag.art. (Københavns Uni. 1990), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00