Debat

Altinget stiller skarpt på taxametersystemet

PRÆSENTATION: Den nu forhenværende uddannelsesminister har åbnet debatten om taxametersystemet - eller tilskudssystemet, som det nu kaldes, og Altinget har derfor inviteret en række politikere og fagpersoner til at debattere emnet. Læs mere her og mød panelet.

Foto: navisen.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nu forhenværende uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), har åbnet dialogen om taxametersystemet, og der er mange forskellige tilgange til spørgsmålet:

Skal der være en grundbevilling og forskellige aktivitetstilskud vurderet ud fra de faktuelle omkostninger, der er forbundet med en uddannelse?

Skal laboratorier og dyre maskiner udløse ekstrabevilling, skal VIP/Stud ratioen? Hvordan ser de forskellige dele af sektoren på spørgsmålet? Og hvad med politikerne?

De spørgsmål vil en række politikere, fagpersoner og eksperter debattere i den kommende måned.

Mød hele panelet her:
Mette ReissmannMette Reissmann (S), uddannelses- og forskningsordfører
Mette Reissmann er uddannet cand.merc.jur. fra CBS. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og blev genvalgt ved valget i sommer. Hun er nu Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører og har tidligere bl.a. været partiets EU-ordfører og forbrugsordfører. Hun er desuden vært på TV-programmet Luksusfælden på TV3.

Fakta
Fra 3. marts og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på taxametersystemet.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. 
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Jacob MarkJacob Mark (SF), uddannelses- og forskningsordfører
Jacob Mark er student fra Køge Gymnasium. Han blev opstillet som folketingskandidat første gang i 2012 og blev valgt ind ved valget i 2015. Han besidder en del ordførerposter i SF, og udover at være uddannelses- og forskningsordfører er han bl.a. boligordfører og integrationsordfører. Han har tidligere arbejdet som operatør i Køge Bio.

Anni MatthiesenAnni Matthiesen (V), uddannelses- og forskningsordfører
Anni Matthiesen har en diplomuddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Hun blev opstillet til Folketinget første gang i 2007 og blev valgt ind i 2011. Udover at være Venstres Uddannelses- og forskningsordfører er hun også børneordfører og undervisningsordfører. Inden hun blev valgt ind i Folketinget, havde hun allerede stiftet bekendtskab med Christiansborg, da hun fra 2005 til 2007 arbejdede som politisk sekretær.

Elsebeth Gerner NielsenElsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding
Elsebeth Gerner Nielsen har siden 2008 været rektor på Designskolen Kolding. Med afsæt i leg, velfærd og bæredygtighed som strategiske pejlemærker udbyder skolen designuddannelse på bachelor-, kandidat- og ph.d. niveau. Hun har tidligere arbejdet som leder af et kulturhus, som underviser på Syddansk Universitet i Odense og som forsker ved Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning. Fra 1994-2007 var hun folketingsmedlem for Radikale Venstre, og hun var i perioden 1998 – 2001 landets kulturminister. Hun er uddannet cand.rer.soc. fra Syddansk Universitet og har skrevet både bøger og artikler om kultur, folkeoplysning og design.

Michael RugaardMichael Rugaard, sekretariatschef, Danske Erhvervsakademier
Michael Rugaard er sekretariatschef i Danske Erhvervsakademier og har sin professionelle erfaring fra lederjobs i andre interesseorganisationer samt fra Erhvervsministeriet. Hans uddannelsesmæssige baggrund er statskundskab.

Camilla GregersenCamilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening, som organiser cirka 49.000 højtuddannede fra naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Hun har læst socialvidenskab og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet og er i gang med en MBA på Syddansk Universitet. Inden hun blev formand for Dansk Magisterforening, var hun ledelseskonsulent i Prosa – Forbundet af it-professionelle.


Rikke Løvig SimonsenRikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark
Rikke Løvig Simonsen blev formand for Pharmadanmark i 2015 og står dermed i spidsen for foreningens 5.000 erhvervsaktive medlemmer i lægemiddelindustrien, i det offentlige og på apotek. Hun har en betydelig faglig og politisk baggrund og har bl.a. været næstformand for foreningen. Hun sad også i en årrække i foreningens hovedbestyrelse som menigt medlem. Hun er uddannet farmaceut på Farmaceutisk Højskole. Som formand for Pharmadanmark arbejder hun bl.a. for at synliggøre betydningen af den indsats, hendes medlemmer gør på lægemiddelområdet, bl.a. som nøglemedarbejdere i den store danske lægemiddelindustri og på hospitaler og apotek, hvor de rådgiver om korrekt brug af medicin og kvalitetssikrer brugen af lægemidler.

Sebastian Molbech HansenSebastian Molbech Hansen, formand, Polyteknisk forening
Sebastian Molbech Hansen har en bachelor i Fysik og Nanoteknologi og læser nu en kandidat i Materiale og Procesteknologi på DTU. Han er på sit 8. semester. Han sidder som formand af studenterforeningen Polyteknisk Forening (siden 6. februar), som repræsenterer alle studerende ved DTU.


Yasmin DavaliYasmin Davali, formand, Danske Studerendes Fællesråd
Yasmin Davali er 27 år gammel og formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun har været formand siden februar 2015. Hun har en bachelor i socialvidenskab fra RUC.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elsebeth Gerner Nielsen

Formand, Den danske Unesco-nationalkommission, partner, Copenhagen Public Affairs, fhv. kulturminister og MF (R)
cand.rer.soc. (SDU 1986)

Mette Reissmann

MF (S), erhvervsordfører, Socialdemokratiet, formand, Marstal Navigationsskole, formand, Københavns Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

Michael Rugaard

Sekretariatschef, Danske Erhvervsakademier
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00