
Arkitekt og byplanlægger Jan Gehl blev 15. december til FN-arrangemenet 'Global Forum On Human Settlements' tildelt prisen 'Global Human Settlements Outstanding Contributions Award'.
Det oplyser Akademisk Arkitektforening til Altinget i en pressemeddelelse.
Prisen modtager Jan Gehl på baggrund af hans livstidsarbejde som arkitekt og professor. Han har arbejdet for bydesign med mennesket i centrum, hvilket har bidraget til at øge kvaliteten for mennesker i byer og bebyggelser, blandt andet ved at reorientere byplanlægningen mod fodgængere og cyklister.
"Dette (arbejde, red) har i høj grad ændret den måde, vi planlægger og designer vores byer og lokalsamfund for mennesker," lyder det fra selektionskomiteen.
Jan Gehl har igennem sit virke modtaget et hav af priser og modtog blandt andet Arkitektforeningens Æresmedalje i 2012, men denne pris er alligevel særlig.
"Det er den største glæde at se, at min forskning og omsorgen for mennesket i byudviklingen, som jeg har agiteret for i mange år, er nået så langt ud i verden (..). Pointen er jo, at det er enkelte redskaber, der skal til, som er billige og kan bruges af alle og med det samme," udtaler Jan Gehl i pressemeddelelsen.
Jan Gehl har siden 2009 været på finansloven for hans arbejde, og han modtager støtte fra Statens Kunstfond indtil hans død.
Artiklen var skrevet af
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet


























