Anja C. AndersenAstrofysiker modtager dette års Rungstedlundpris

Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, er dette års modtager af Rungstedlundprisen.
Det skriver Karen Blixen Museum i en pressemeddelelse.
Anja C. Andersen har siden 2017 tilmed været professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved instituttet, hvor hun har arbejdet med formidling af videnskaben uden for forskningsverdenen. Rungstedlundprisen er en anerkendelse af hendes formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur og rolle til både børn og voksne.
"Jeg takker ydmygt for æren. Det er min ubetingede fornøjelse at både tale og skrive om det univers, vi er en del af, så længe jeg har evnerne. Hvis jeg inspirerer bare én 13-årig amatør-astronom med hver bog eller hvert foredrag, så skal jeg ikke bede om mere i dette liv," skriver Anja C. Andersen på LinkedIn.
Anja C. Andersen har arbejdet med formidling som blandt andet podcastvært, foredragsholder, debattør og forfatter til flere bøger.
"Karen Blixen var levende optaget af videnskaberne og i særdeleshed af universet og menneskets forbundethed med de store sammenhænge uden for vores umiddelbare erfaringsfelt. Anja C. Andersens store evne som 'storyteller' om det gådefulde og uendelige univers for et bredt publikum gør hende til en oplagt modtager af Rungstedlundprisen," siger bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann.
Rungstedlundprisen og de tilhørende 50.000 kroner er siden 1991 blevet uddelt årligt af Rungstedlundfonden til en kulturpersonlighed, der har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis. Tidligere modtagere tæller Meryl Streep, Suzanne Brøgger, Tom Buk-Swienty, Puk Damsgård og Claus Meyer.
Uddelingen finder sted i det tidlige efterår 2024.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet




















