Debat

AU: Vi skal have et nationalt videncenter for teknologiforståelse

DEBAT: Teknologiforståelse er nærmest blevet en forudsætning for at deltage i vores demokrati. Hvis vi skal undgå en digital ulighedskløft i samfundet, så skal vi have et nationalt videncenter for digital dannelse, skriver Berit Eika.

Et national videncenter i teknologiforståelse skal blandt andet tage teten på at udvikle en national handleplan for digital dannelse, skriver Berit Eika.
Et national videncenter i teknologiforståelse skal blandt andet tage teten på at udvikle en national handleplan for digital dannelse, skriver Berit Eika.Foto: AU/Anders Trærup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Skal jeg downloade en kontaktsporings-app, sådan som myndighederne anbefaler?

Hvad har kildekode at gøre med, hvordan vi kan genåbne samfundet?

Det er to af de mange spørgsmål, som de fleste formentlig aldrig har stillet sig selv, før coronaen ramte Danmark. Privacy og big data er ikke nye begreber.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men corona-krisen har betydet, at flere af dilemmaerne ved digital teknologi pludselig er blevet meget håndgribelige og meget nødvendige for den almindelige dansker at forholde sig til.

Udfordringen er, at det langtfra er alle, som har de nødvendige kompetencer til at træffe kvalificerede valg om deres digitale færden – og ikke mindst til at deltage i den demokratiske debat om teknologien og dens konsekvenser.

Vi skal sikre, at de kommende generationer kan træffe kvalificerede digitale valg, og derfor er det nu, vi skal investere.

Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Her taler jeg ikke kun om min egen generation (inklusive mig selv), men også om vores børn og unge.

Det digitale kørekort
For år tilbage talte man om den unge generation som digitalt indfødte, der i kraft af at være opvokset med digitale platforme og værktøjer havde en nærmest intuitiv forståelse af de muligheder og risici, der følger med.

Efterhånden er naiviteten dog forsvundet, og de fleste har indset, at man ikke nødvendigvis bliver it-kompetent af at være eksponeret for digitale medier fra en tidlig alder.

Man kan godt lære at køre en bil uden at tage kørekort. Men hvis man ikke lærer de skrevne og uskrevne færdselsregler, så kan det gå grueligt galt.

På samme måde kan man tale om et digitalt kørekort: Man kan lære mange ting på egen hånd ved at bruge en computer. Men kan man gennemskue et sofistikeret phishing-angreb? Kan man gennemskue konsekvenserne af at klikke på ’acceptér alle cookies’?

Og ikke mindst: Kan man deltage i den demokratiske debat, hvis man ikke forstår, hvad det betyder, at begreber som for eksempel kildekode og kontaktsporing præger nyhedsbilledet?

Hvis man ikke kan gennemskue, hvornår man er kunde hos en teknologivirksomhed – og hvornår man er den vare, der sælges?

En investering i fremtiden
Jeg frygter, at vi kan ende med en digital ulighedskløft mellem den del af befolkningen, som forstår teknologien og dens indvirkning på samfundet – og den del, som ikke gør.

Hvis vi skal bygge bro over den kløft, så kræver det, at hele uddannelsessektoren arbejder sammen.

Vi skal sikre, at de kommende generationer kan træffe kvalificerede digitale valg, og derfor er det nu, vi skal investere.

Vi skal i første omgang fokusere på at opkvalificere lærere og undervisere, og på den måde skabe en rød tråd fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Læs også

Undervisere skal både kunne forstå og formidle digitaliseringens kompleksitet, så børn og unge kan nyde godt af teknologien, men samtidig lære at reflektere over deres færden på nettet, beskytte deres privatliv og forholde sig kritisk til de tilbud, som findes.

Aarhus Universitet har eksempelvis i samarbejde med en række andre institutioner etableret Center for Computational Thinking & Design, ligesom Danske Professionshøjskoler og Danske Universiteter har etableret et forum, som skal rådgive om teknologiforståelse i uddannelserne.

Der er desuden igangsat gode forsøg på 46 skoler med indførelse af et fag om teknologiforståelse.

Videncenter skal styrke vores demokrati
Det er den slags fælles indsatser, der er brug for. Men de gode tiltag kunne få større flyvehøjde med et fælles nationalt videncenter med fokus på hele uddannelsessektoren.

Centeret skulle forske i og formidle viden om teknologiforståelse, men også tage teten på at udvikle en national handleplan for digital dannelse.

Handleplanen skal sikre, at både elever og studerende, såvel som deres lærere og undervisere bliver bedre rustet til at videreføre demokratiet i en digital tidsalder.

Så vi alle kan færdes mere sikkert i den digitale trafik, og så vi har begrebsapparatet til at forstå, hvad der er på spil, når forskellige teknologier kommer i fokus. 

Det er et behov, som coronakrisen har været med til at synliggøre, men som reelt har langt større perspektiver for vores demokrati.

Og jeg håber, at politikere, fonde og andre vigtige samfundsaktører vil være med til at drøfte, hvordan vi med afsæt i uddannelse og forskning kan bidrage til at opfylde det – så vi sikrer et levende og oplyst demokrati også for de kommende generationer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Berit Eika

Prorektor for uddannelse, professor, Aarhus Universitet
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (1994)

0:000:00