Bliv abonnent
Annonce

Bachelorarbejdsmarked en dårlig forretning

De studerende på universitetet står bedst i forhold til beskæftigelse og løn set over 35 år, hvis de tager en kandidatgrad i stedet for at stoppe studierne efter bacheloren. Det viser ny undersøgelse fra Djøf og AE-rådet.
De studerende på universitetet står bedst i forhold til beskæftigelse og løn set over 35 år, hvis de tager en kandidatgrad i stedet for at stoppe studierne efter bacheloren. Det viser ny undersøgelse fra Djøf og AE-rådet. Foto: Heine Pedersen
3. december 2013 kl. 04.30

Samfundet og den enkelte er bedre tjent ved at universitetsstuderende tager en kandidatuddannelse og ikke afslutter studierne på bachelorniveau. Det viser en ny undersøgelse, der også viser, at kandidater har større chancer for at få fuldtidsjob.

Undersøgelsen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Djøf og offentliggøres i Djøfs analysebrev, DeFacto, onsdag.

Djøfs formand, Lisa Herold Ferbin, mener, at analysen klart viser, at diskussionen om et styrket bachelorarbejdsmarked foregår på et forkert grundlag, hvor professionsbachelorer og universitetsbachelorer skæres over en kam.

"Der er noget useriøst over en debat, der blander formålene med to slags bacheloruddannelser sammen. Universiteternes sigter især på videreuddannelse, professionshøjskolernes især på umiddelbar deltagelse på arbejdsmarkedet," siger hun om analysen.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026