Bachelorarbejdsmarked en dårlig forretning

BACHELORER: Nye tal fra AE-rådet viser, at både den enkelte og samfundet taber på universitetsbachelorer, der afslutter deres uddannelse uden kandidat.
De studerende på universitetet står bedst i forhold til beskæftigelse og løn set over 35 år, hvis de tager en kandidatgrad i stedet for at stoppe studierne efter bacheloren. Det viser ny undersøgelse fra Djøf og AE-rådet.
De studerende på universitetet står bedst i forhold til beskæftigelse og løn set over 35 år, hvis de tager en kandidatgrad i stedet for at stoppe studierne efter bacheloren. Det viser ny undersøgelse fra Djøf og AE-rådet. Foto: Heine Pedersen
Mads Bang
Samfundet og den enkelte er bedre tjent ved at universitetsstuderende tager en kandidatuddannelse og ikke afslutter studierne på bachelorniveau. Det viser en ny undersøgelse, der også viser, at kandidater har større chancer for at få fuldtidsjob.

Undersøgelsen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Djøf og offentliggøres i Djøfs analysebrev, DeFacto, onsdag.

Djøfs formand, Lisa Herold Ferbin, mener, at analysen klart viser, at diskussionen om et styrket bachelorarbejdsmarked foregår på et forkert grundlag, hvor professionsbachelorer og universitetsbachelorer skæres over en kam.

"Der er noget useriøst over en debat, der blander formålene med to slags bacheloruddannelser sammen. Universiteternes sigter især på videreuddannelse, professionshøjskolernes især på umiddelbar deltagelse på arbejdsmarkedet," siger hun om analysen.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00