Bendtsen: Vi skal have sulten efter fremskridt tilbage

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis danske forskere og danske virksomheder skal gøre sig håb om at tiltrække flere forskningskroner, og vel at mærke gøre det år efter år, skal vi have sulten efter fremskridtet tilbage. Det er helt grundlæggende.

Vi er som nation blevet lidt mætte af dage. Vi mangler den lidt barnlige, men ærlige begejstring over de nye tekniske landevindinger, vi havde for nogle årtier siden - en begejstring, der kunne lokke opfindergenet og iværksættertrangen frem i os alle.

Men at ændre følelsen af mæthed til en af sult efter fremskridt er naturligvis ikke noget, vi gør på nogle måneder, endsige et år eller to år. Det tager lang tid, og det begynder allerede i folkeskolen, hvor vi skal gøre langt mere for at inspirere vores børn til, at videnskab og teknik er vejen frem og afgørende for vores fælles fremtid, ikke mindst set i lyset fra udfordringerne fra lande som USA og Kina. Så hele grundtonen i vores diskussion om, hvad der sikrer vores velfærd i fremtiden, skal ændres.

Forskningen skal prioriteres højere
Helt konkret har vi i Danmark og i EU en målsætning om at anvende tre procent af BNP på forskning - fordelt på en procent i den offentlige sektor og to procent af BNP i den private sektor. Og vi kan bryste os over, at vi nåede dette mål under den forrige VK-regering.

Men i stedet for at sætte sig nye mål, har SR-regeringen blot lænet sig tilbage og har ladet stå til. Vi rykker os ikke længere opad. Og når man ser på det statslige forskningsbudget for 2015, så er der for andet år i træk blevet afsat færre midler til den statslige forskningsindsats.

Hvorfor ikke sige at vi stræber efter at afsætte 1,5 procent af BNP til den offentlige forskning, og at den private sektor gerne skal levere forskning svarende til tre procent af BNP. Det vil i nutidens penge løfte Danmarks samlede forskningsindsats med cirka 30 milliarder kroner årligt.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Set i det lys kan det selvfølgelig ikke undre, at regeringen ikke har nået det officielle mål om at hjemtage 2,5 procent af midlerne fra EU's forskningsprogram Horisont 2020. Vi sender jo et signal til omverdenen om, at vi ikke prioriterer forskningen. Derfor mangler Danmark stadig at hente omkring 100 millioner kroner fra Horizon 2020 programmerne for at nå målet. 

Staten kan og skal ikke løfte indsatsen alene. Vi skal have den private sektor med - det er den, der skal levere hovedparten af forskningsindsatsen og levere de konkrete opfindelser, der skaber arbejdspladser, og som kan markedsføres, sælges og gøre os rigere som nation.

Forslag til at løfte forskningsindsatsen
Mine bud på en indsats, der kan løfte både den offentlige og private forskningsindsats vil være:

For det første skal vi hæve barren i vores mål for forskning og udvikling. Hvorfor ikke sige at vi stræber efter at afsætte 1,5 procent af BNP til den offentlige forskning, og at den private sektor gerne skal levere forskning svarende til tre procent af BNP. Det vil i nutidens penge løfte Danmarks samlede forskningsindsats med cirka 30 milliarder kroner årligt.

For det andet kræver et så stort løft i forskningsmidlerne, at vi har tilstrækkeligt med forskerkapacitet og gode forskningsprojekter. For at nå derhen skal vi styrke de tekniske uddannelser, vi skal forbedre rammevilkårene for virksomhederne ved blandt andet at sænke topskatten, og vi skal gøre det nemmere og mere attraktivt for udenlandske forskere og specialister at arbejde i Danmark.

Endelig skal vi arbejde på at styrke forskningssamarbejderne på tværs af landegrænserne, herunder internt i EU. Samtidig kan vi - forhåbentlig - over årene dreje EU's budget i en mere fremtidsorienteret retning med fokus på forskning og industriudvikling, så vi også fremover kan skabe arbejdspladser i Danmark og Europa.