Byggeriets parter: Nedsæt grøn forskningsmission for at nedbringe bygningernes klimabelastning

Christina Melvang
direktør, WE BUILD DENMARK
Niels-Jørgen Aagaard
Lektor, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, DTU Construct
Onsdag i sidste uge fremlagde klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) regeringens køreplan for, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030.
Men hvis vi skal nå det mål, kommer vi ikke uden om byggeriet, der i dag står for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
Der er et potentiale for at nedbringe CO2-udledningen fra byggeriet med 5,8 millioner ton per år – det svarer til 20 procent af Danmarks 70 procentmål. En øget prioritering af forskning og innovation kan bidrage til at reducere klimabelastningen fra byggeriet. Den grønne omstilling vil ikke ske, hvis ikke byggeriet i bred forstand er med.
For at realisere det store potentiale skal der iværksættes en målrettet forsknings- og innovationsindsats. Og det har politikerne mulighed for ved at etablere en grøn forskningsmission inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Mere innovation i byggeriet
We Build Denmark og ForskByg har etableret et samarbejde for at fremme forskning og innovation. For et år siden blev der afsat midler til fire grønne forskningsmissioner for at understøtte Danmarks ambitiøse CO2-mål. Vi foreslår nu, at der også skal være en forskningsmission inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Vi håber, at politikerne som led i finanslovsforhandlingerne for 2022 og udmøntningen af forskningsreserven vil være med til at skabe muligheden for en ny grøn forskningsmission inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Christina Melvang og Niels Jørgen Aagaard
Hhv. direktør for We Build Denmark og institutdirektør for DTU Byg og formand for ForskByg
Hvis vi vil realisere byggeriets store besparelsespotentialer, skal vi prioritere forskning og innovation inden for eksempelvis energieffektivisering, CO2-reduktion på byggepladsen, nye byggematerialer, renovering og transformation af bygninger, bæredygtig og langtidsholdbar infrastruktur, livscyklusbaserede værktøjer og dokumentationsmetoder, samt udvikling af intelligente byer og bygninger med lang levetid.
En række politiske beslutninger stiller krav til, at byggeriet også skal levere på den grønne omstilling.
Det gælder eksempelvis målsætningerne i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, handlingsplanen for cirkulær økonomi samt anbefalinger fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.
Alle disse strategier kræver forskning og innovation inden for en lang række tværgående områder i hele byggeriets værdikæde, samt de krav, der kommer fra EU's Green Deal.
Danske produkter på verdensmarkedet
Med forslaget om en ny grøn forskningsmission vil danske virksomheder kunne udvikle produkter, løsninger og viden, der kan afsættes internationalt.
Danmark har i dag en betydelig eksport af såvel byggematerialer som rådgivning inden for byggeri og anlæg, der årligt svarer til en eksportværdi på cirka 70 milliarder kroner. Danske producenter af byggematerialer er internationalt anerkendte blandt andet inden for miljø- og energieffektive løsninger.
Samtidig er danske løsninger efterspurgte på verdensmarkedet, og mange danske rådgivende ingeniører og arkitekter rådgiver, tegner og bygger i hele verden.
Vi håber, at politikerne som led i finanslovsforhandlingerne for 2022 og udmøntningen af forskningsreserven vil være med til at skabe muligheden for en ny grøn forskningsmission inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri.
En sådan forskningsmission indeholder store potentialer både i forhold til den grønne omstilling og for at underbygge en dansk styrkeposition med internationale eksportpotentialer.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Politikere er for dårlige til at lytte efter forskningen, mener dansk forsker
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer























