Bliv abonnent
Annonce
Om  
Nikolaj Malchow-Møller
Tooraj Jamasb
Miguel Arias Cañete

CBS åbner EU-støttet center og henter topforsker til landet

12. november 2019 kl. 13.29

Copenhagen Business School (CBS) åbner forskningscentret Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI) med støtte fra EU-Kommissionen.

Det skriver CBS i en pressemeddelelse

Centret skal bidrage med viden om fremtidens energiinfrastruktur og implementering af teknologi, der begrænser CO2-udledning. Forskningens fokus vil blandt andet være på grøn politik, regionale beslutningsprocesser og energiøkonomi.

"En succesfuld grøn omstilling af energisektoren i Europa og resten af verden handler ikke kun om udvikle nye, grønne teknologier, men lige så meget om at få dem implementeret bredt i samfundet. Her har samfundsvidenskaben en vigtig rolle, og CBS kan levere forskning i verdensklasse på området," siger rektor for CBS, Nikolaj Malchow-Møller.

Det nye forskningscenter har også muliggjort ansættelsen af den internationalt anerkendte forsker Tooraj Jamasb som professor inden for energiøkonomi og direktør for CSEI.

Tooraj Jamasb kommer fra en stilling som professor i energiøkonomi ved Durham University Business School, og han har tidligere været seniorforsker ved University of Cambridge.

CSEI er støttet af EU-Kommissionens Generaldirektoratet for Energi, og EU-kommissær for klima og energi, Miguel Arias Cañete, udtaler om det nye forskningscenter: 

"For at forberede vores energisystem på en fremtid med mindre CO2 har vores infrastruktur behov for et gennemgribende eftersyn og en massiv udvidelse. Copenhagen School of Energy Infrastructure kan bygge bro mellem status quo og vores vision for fremtiden ved at bidrage med nødvendig forskning af høj kvalitet." 

Åbningen af det nye center sker ved en reception 18. november 2019 klokken 15.30 på CBS.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026