
Julie Sommerlund skal fra 1. april stå i spidsen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Det skriver DMJX i en pressemeddelelse.
Den nye rektor har 15 års erfaring med ledelse af videregående uddannelser. Hun kommer fra en stilling som dekan for humaniora på RUC, hvor hun har været chef for kommunikations- og journalistuddannelserne.
Julie Sommerlund fremhæver selv skolens rolle i udviklingen af det danske medielandskab.
"Medierne udvikler sig med stor hast, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund har en platform, hvor medierne kan diskutere med sig selv – og med omverdenen, ikke mindst – om, hvilken rolle medierne skal, kan og bør spille i samfundet, og dermed hvilket samfund vi ser for os i fremtiden," siger Julie Sommerlund.
"DMJX har med sin unikke position i medielandskabet en helt særlig mulighed for at kunne fungere som en sådan platform," tilføjer hun.
Skolens ledelse fremhæver den nye rektors brede erfaring og visioner, når de begrunder valget af Julie Sommerlund.
"Julie Sommerlund kommer med en for os helt unik baggrund, fordi hun har haft berøring med uddannelser indenfor stort set alle skolens fagområder – i den ene ende journalistik og kommunikation, i den anden ende visuelle designfag," siger bestyrelsesformand Lea Korsgaard.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ledt efter en ny rektor, siden Trine Nielsen fratrådte stillingen i foråret 2021.
Julie Sommerlund overtager posten som rektor fra Jens Grund Pedersen, der har været konstitueret på posten siden sommeren 2021.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
























