Dansk Byggeri: Uddannelsesloftet må ikke dø forgæves

Af Jakob Krohn-Rasmussen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri
Med den seneste justering er der kommet huller i uddannelsesloftet. Det er en fornuftig ændring, men dobbeltuddannelse er stadig ikke hensigtsmæssigt for hverken samfundsøkonomien eller den enkelte. Justeringen bør blive en anledning til at diskutere, om uddannelsessystemet leverer den fleksibilitet, som arbejdsmarkedet har brug for.
Højere krav til uddannelsessystemet
Debatten om uddannelsesloftet har budt på mange ærgerlige eksempler, hvor det har skreget til himlen, at det selvfølgelig ikke er en god idé, hvis man ikke har mulighed for at læse til ingeniør i stedet for at henslæbe sin tilværelse på understøttelse på grund af et forkert uddannelsesvalg. Der er blevet talt om behovet for at kunne skifte spor og ikke mindst om livslang læring.
Selvfølgelig kan vi ikke blive for kloge, men skal vi ikke kræve mere af uddannelsessystemet, end at man skal starte helt forfra på en ny uddannelse for at skifte spor eller opkvalificere sig løbende?
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Fleksible studerende og arbejdsgivere
Uddannelsesloftet har åbenbaret, at det er de studerende eller deres arbejdsgivere, der skal være fleksible. Uddannelsessystemet er det ikke. I bygge- og anlægsbranchen er det klareste eksempel, at bygningskonstruktører, der også ønsker at blive arkitekter, typisk skal starte helt forfra.
Medarbejdere, der både har konstruktørens praktiske forståelse og arkitektens kunstneriske blik, er meget efterspurgte. Men kompetencerne burde altså kunne opnås hurtigere end på de 8½ år, de to uddannelser tager sammenlagt.
Der er brug for et fleksibelt uddannelsessystem, og dobbeltuddannelse er altså ikke fleksibilitet. Det er spild af tid og penge.
Jakob Krohn-Rasmussen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri
Kritisk blik på uddannelser
Når røgen efter uddannelsesloftet har lagt sig, skal vi se hinanden dybt i øjnene og derefter kaste et kritisk blik på meritpraksis på de videregående uddannelsesinstitutioner. Og vi skal se på, om der er de rette muligheder og tilstrækkelige incitamenter for udbud i efter- og videreuddannelsessystemet, hvor relevant erfaring giver afkortning af studietiden.
Der er brug for et fleksibelt uddannelsessystem, og dobbeltuddannelse er altså ikke fleksibilitet. Det er spild af tid og penge.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling



















