Debat

Dansk Erhverv og DTU: Danmark nøler med vigtige offentlige, digitale investeringer

Imens vores europæiske naboer kaster milliardbeløb efter kvanteteknologien, risikerer Danmark at blive hægtet af udviklingen, skriver Anders Thomsen og Ulrich Busk Hoff.

Danmark har et stærkt udgangspunkt, og derfor bliver vi nødt til at højne ambitionsniveauet, skriver Anders Thomsen og Ulrich Busk Hoff. 
Danmark har et stærkt udgangspunkt, og derfor bliver vi nødt til at højne ambitionsniveauet, skriver Anders Thomsen og Ulrich Busk Hoff. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Thomsen
Ulrich Busk Hoff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kvanteteknologi er et af de kommende teknologiområder, der uden tvivl kommer til at få stor indflydelse på fremtidens muligheder og samfund. Teknologien rummer et enormt potentiale, og anvendelserne strækker sig på tværs af sektorer og fagområder: fra medicinalteknologi, over cybersikkerhed, til materialeudvikling og logistikoptimering. Teknologierne føder ind i en række danske erhvervsmæssige styrkepositioner, som for eksempel pharma, digitale teknologier og fintech, og vil kunne skabe en bred vifte af nye udviklingsmuligheder for danske virksomheder, både som muliggørende teknologier (enabling technology) inden for eksisterende arbejdsområder og gennem etablering af decideret nye produkter, services og markeder.

Teknologien kan med andre ord skabe en betydelig vækst i Danmark, gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser. Og det er en vigtig teknologi i forhold til de grønne og digitale ambitioner, vi har her til lands – blandt andet inden for kryptering, som sikrer os mod cybertrusler og inden for computerkraft, som skal bruges til at løse for eksempel klima- og sundhedsudfordringer. 

Ny computerkraft kan løse vigtige samfundsproblemer

Det stigende internationale trusselsniveau for cyberangreb, og de omfattende konsekvenser, det har for både samfund og erhvervsliv, gør det nødvendigt at fremtidssikre den digitale infrastruktur.

Danmark sakker bagud på et tidspunkt, hvor resten af verden investerer massivt

Anders Thomsen & Ulrich Busk Hoff
Henholdsvis markedsdirektør, Dansk Erhverv og seniorrådgiver, DTU fysik

Kvantekryptografi muliggør beviselig ubrydelig datasikkerhed og forventes at få afgørende betydning for sikring af kritisk infrastruktur og datacentre samt langtidssikring af fortrolige data. Det globale marked for kvantekommunikationsteknologier anslås at vokse til tre til seks milliarder euro i 2040, og Danmark er i en favorabel position til at vinde markedsandele inden for kvantekryptografisk hardware.

Kvantecomputere og -simulatorer kan løse beregningsproblemer, som er umulige at løse med den nuværende computerteknologi, for eksempel simulering af komplekse molekyler til udvikling af ny medicin og katalysatorer til carbon capture, logistikoptimering, med potentiale for betydelig reducering af CO2-emission fra transportsektoren, avancerede klimamodeller, optimering af forsyningsnettet, herunder Smart Grid, og finansielle modelberegninger. 

En række af Danmarks største virksomheder vil kunne opnå stort udbytte af teknologierne, og danske startupvirksomheder leverer allerede hardware og software til det blomstrende nye marked. Markedsanalyser estimerer, at det globale marked for kvantecomputere og -simulatorer kan vokse til 78 milliarder euro i 2040. 

I Holland har man valgt at følge med udviklingen og prioritere kvanteteknologi. Der er lavet en national plan, og der afsættes inden for de kommende år over 700 millioner euro til området. Kvanteindustrien i Holland forventer netop, at investeringen vil skabe cirka 30.000 hightech job og har et vækstpotentiale på fem til syv milliarder euro.

Danmark bliver hægtet af

Danmark sakker bagud på et tidspunkt, hvor resten af verden investerer massivt. Holland er nemlig ikke alene om at have den store offentlige tegnebog op af lommen. Også Tyskland og Frankrig har i 2021 annonceret nationale strategier underbygget af substantielle statslige investeringer på henholdsvis to milliarder euro over syv år og 1.8 milliarder euro over fem år.

Danmark har et stærkt udgangspunkt: årtiers grundforskning, dygtige folk på landets universiteter og i førende virksomheder samt en førsteplads med hensyn til antal uddannede kvantekandidater. Derfor bør Danmark også som minimum have et ambitionsniveau på højde med det hollandske. Og her må vi konstatere, at vi er nødsaget til at rykke nu - ellers bliver vi hægtet af.

Danmark bør som minimum have et ambitionsniveau på højde med det hollandske

Anders Thomsen & Ulrich Busk Hoff
Henholdsvis markedsdirektør, Dansk Erhverv og seniorrådgiver, DTU fysik

Derfor har DTU og Dansk Erhverv med støtte fra en række virksomheder og universiteter udarbejdet et forslag om at etablere en dansk infrastruktur for kvantekommunikation – konkret et nationalt optisk fibernetværk. Det vil være godt for både forskningen, erhvervslivet og vores førerposition inden for kvanteteknologi samt gøre os lækre i forhold til at komme med i europæiske og internationale samarbejder. En national strategi for kvanteteknologi vil også være et vigtigt skridt i den rigtige retning. 

Vi tager meget gerne dialogen. Det ser ud til, at den politiske interesse også er der, for da den amerikanske udenrigsminister for nylig besøgte Niels Bohr-instituttet, tiltrak det sig stor opmærksomhed. Blandt andet tweetede vores Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, en tråd om, at det er et vigtigt teknologisk område, hvor Danmark skal arbejde for at bevare sin plads som en central spiller.

Det hilser vi velkomment og håber selvfølgelig på, at det bliver politiske og investeringsmæssige kvantespring fremad. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00