DM: Uddannelsessøgende unge risikerer at søge ind på universitetet i blinde

Camilla Gregersen
Medlem, Dataetisk Råd, fhv. formand, fagforeningen DM
Brian Arly Jacobsen
Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, formand, DM Universitet, Forskning & Uddannelse
For et år siden vedtog politikerne en universitetsreform. Der blev sat procentsatser på antal forkortede uddannelser og på, hvor mange uddannelser der skal omlægges til at være erhvervskandidater.
Politikerne nedsatte samtidig et kandidatudvalg, der har fået til opgave at konkretisere, hvordan det kan udmøntes. De skulle have præsenteret en plan inden udgangen af oktober, men det blev udskudt.
Udskydelsen kom ikke bag på os, for da vi sidst hørte fra udvalget i sommer, efterlod delafrapporteringen en række ubesvarede spørgsmål.
Vi er bekymrede for, om udvalget når i mål, så de studerende om mindre end tre måneder kan søge ind på universitetet via kvote 2.
De står overfor et af livets store valg, men ingen kan give dem svar på, hvilke kandidatuddannelser de kan forvente at søge ind på, hvilke kandidatuddannelser de har retskrav til, eller hvad det kommer til at kræve af dem at komme ind på den kandidatuddannelse, de gerne vil gå på.
For uddannelserne er stadig ikke færdigudviklet, og det står stadig hen i det uvisse, hvordan optagesystemet til de nye kandidatuddannelser kommer til at se ud. Det giver en risiko for, at de unge kommer til at søge ind på universitetet i blinde.
Uindfriede ambitioner?
Vi venter også i spænding på, om man kommer til at kunne indfri ambitionen om, at 20 procent af de studerende frem mod 2032 skal optages på "en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder og uddanner sig parallelt."
Hvis løsningerne ikke kommer, kan den gordiske knude kun løses ved, at aftalepartierne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, kraftigt justerer aftalen og afsætter mere tid til arbejdet.
Camilla Gregersen, Brian Arly Jacobsen.
Forpersoner for hhv. DM og DM Universitet
Idéen er god, hvis ellers den kan udføres i praksis. Men i sommer kom det frem, at universiteternes rektorer og de studerende ikke finder de foreløbige modeller for uddannelserne attraktive – hverken for sig selv eller arbejdsgiverne.
Hvis ikke der bliver fundet en løsning på erhvervskandidatuddannelserne, vil langt flere studerende, end der oprindeligt blev lagt op til, ende på en forkortet kandidatuddannelse, hvor de skal lære det hele på den halve tid og ikke får en særlig tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi der ikke bliver tid til studiejob på en så komprimeret uddannelse.
I stedet for hver tiende vil omkring hver fjerde studerende komme til at læse på en kandidatuddannelse på ét år og tre måneder, da man ifølge den politiske aftale skal omlægge samlet 30 procent af uddannelserne.
Vi håber virkelig på en løsning, for det har aldrig været meningen, at så mange studerende skulle have forkortet deres uddannelse.
En umulig opgave
Der mangler også fortsat et svar på, hvem der skal vejlede de studerende på de nye forkortede uddannelser i sommerferien.
Efter planen skal den afsluttende opgave skrives henover sommeren for at gøre det muligt at gennemføre uddannelsen på de planlagte 12 måneder. Men undervisere og forskere skal jo også kunne holde sommerferie på lige fod med alle andre, hvilket vi håber, man er opmærksom på.
Der er blevet arbejdet på højtryk for at finde løsninger, men for os at se, er udvalget blevet stillet en umulig opgave.
Hvis løsningerne ikke kommer, kan den gordiske knude kun løses ved, at aftalepartierne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, kraftigt justerer aftalen og afsætter mere tid til arbejdet.
Det gælder også arbejdet med at inddrage medarbejderne, før reformen implementeres. Det skylder vi både universiteterne, erhvervslivet og fremtidens studerende.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




























