IDA om universitetsreformen: Regeringen trodser anbefalinger fra international stjerneøkonom

Det efterlader os i en situation, hvor ingen kan svare på, hvem der skal bringe os i mål med en life science-strategi.

Hvem der skal udvikle de løsninger baseret på kunstig intelligens og kvantecomputere, som både kan give produktiviteten et løft og sikre Danmark og resten af EU mod cyberangreb. Og hvem, som skal udvikle, skabe og implementere de nye teknologiske løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling.

Flere ansøgere men færre optagelser

I sommer så vi en rekordhøj søgning fra de unge til civilingeniørstudiet herhjemme, men desværre oplevede vi, at færre blev optaget sammenlignet med sidste år.

Også på IT-Universitetet fik de rekordmange ansøgere til bacheloruddannelserne, hvoraf mange ansøgere fik et nej.

Universitetsreformen betyder, at optaget på disse helt vitale uddannelser bliver skåret yderligere fra næste sommer, når i omegnen af hver tiende studieplads på universiteterne bliver barberet væk.

Der skal investeres massivt og målrettet i grønne teknologier og i øget digitalisering.

Fin Krogh Jørgensen
Formand for IndustriAll-Europe's Industripolitiske Komité og EU-politisk chefkonsulent i IDA

Det er en politisk kurs på vej ind i en blindgyde.

Den tidligere italienske premierminister og formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har set skriften på væggen.

Vejen til et stærkere, mere innovativt og mere konkurrencedygtigt EU, som kan tage kampen op med USA og Kina, kalder på flere ingeniører, it-specialister og andre højtuddannede indenfor STEM. Ikke færre.

I begyndelsen af september kom Draghis længe ventede rapport om EU's udfordrede konkurrenceevne.

Heri fremfører han en række forslag til, hvordan EU kan komme ud af sumpen og atter blive konkurrencedygtig, innovativ og skabe øget produktivitet i en verden med en ny geopolitisk virkelighed, ændrede værdikæder, unfair konkurrence på grund af statsstøtte og høje energipriser.

Draghi's anbefalinger bygger på, at Europas fremtidige konkurrenceevne skal baseres på en grøn og digital omstilling.

For at nå det mål, mener han, at der skal investeres massivt og målrettet i grønne teknologier og i øget digitalisering.

Ikke mindst skal der investeres i den europæiske befolknings kompetencer og omstillingsevne for at drage bedst mulig nytte af nye teknologier.

Skrumpende europæisk arbejdsstyrke

Europas konkurrenceevne og grønne omstilling bliver yderligere udfordret af regionens demografi.

Den samlede arbejdsstyrke indenfor EU's grænser vil skrumpe i de kommende år.

Derfor er det vigtigt, at kompetencerne blandt dem, der kommer til at udgøre fremtidens arbejdsstyrke, bliver løftet yderligere sammenlignet med i dag.

Selvom Draghi påpeger, at det kan være vanskeligt at forudsige, i hvilken specifik retning den teknologiske udvikling vil gå, mener han, at nogle fremtidige kompetencebehov kan forudsiges med en vis sikkerhed.

Fremtidens arbejdsmarked vil blive mere automatiseret og digitalt, og derfor må arbejdskraften også være bedre rustet til at arbejde med maskinbetjening, kunstig intelligens, digitalisering og mere generel tilpasning til den teknologiske udvikling.

Baseret på beregninger fra blandt andet European Centre for the Development of Vocational Training (CEDEFOP) anfører Draghi, at den grønne og digitale omstilling frem mod 2035 vil forudsætte, at antallet af STEM-uddannede i EU øges fra cirka 15 millioner personer til flere end 18 millioner personer.

Selvom tilgangen til STEM-uddannelserne generelt har været svagt stigende i Europa, skal der, ifølge Draghi, en meget stor national og fælleseuropæisk indsats til for at sikre Europas virksomheder den nødvendige STEM-arbejdskraft.

EU-Kommissionen stemmer i

Det er ikke kun Draghi, der anerkender, at viden er vejen til at genvinde konkurrenceevnen.

Det samme gælder for EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der i sin tiltrædelsestale som formand også pegede på behovet for flere STEM-uddannede, hvis EU skal blive konkurrencedygtigt og komme i mål med den grønne omstilling.

I talen argumenterede hun for, at EU skal udarbejde en STEM-strategi, og denne opgave blandt andet indgår i den nye arbejdsmarkedskommissær Roxana Mînzatu's 'mission letter'.

Når vores egen regering ikke kan se det åbenlyse, er vi glade for, at den nye EU-kommission sammen med andre europæiske regeringer forstår alvoren i manglen på STEM-talenter, og forhåbentlig kan få den danske regering på bedre tanker.

Hvis Europa igen skal være konkurrencedygtigt og være i stand til at gennemføre den grønne omstilling, så er det en af forudsætningerne.