RUC-rektor: Den rigtige møntfod for unges uddannelsesvalg bør være motivation og lyst, ikke karakterkrav

Der er imidlertid nogle vigtige udfordringer, som risikerer at underminere reformernes formål. Det handler, som det ofte gør inden for uddannelse, om karakterer, prestige og fleksibilitet.

Karakterkrav fører til frasortering i stedet for ligestilling

Hvis vi ønsker at stille forskellige uddannelsestyper mere lige, så er det problematisk at fastholde et optagelsessystem, der ligner et frasorteringsløb, hvor karaktererne i akademiske fag er møntfoden for alle.

Adgangen til stx og hhx kræver seks i snit, og har man ikke det, er man henvist til praksissporet. Det er særligt problematisk, når vi ved, at karakterer fordeler sig så socialt skævt, som de gør.

Det er vigtigt, at de unge kan vælge til og skifte spor.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet

Den rigtige møntfod bør være de unge menneskers motivation og lyst til uddannelse. Det er motivationen, der driver mennesker til at arbejde hårdt og dygtiggøre sig. Hvis flere skal få lyst til praktiske og erhvervsrettede uddannelser, skal disse uddannelser og erhverv introduceres tidligere i form af attraktive fag i grundskolen.

Det skal gøres tydeligt, at de både rummer stor faglig dannelse og gode muligheder for jobs, løn og udvikling. Og det skal være et tilvalg, den unge tager ud fra nysgerrighed og interesse.

Planerne om at nedlægge 10. klasse og hf bidrager til det samme billede. Det er ærgerligt, at der ikke fastholdes en mulighed for at tænke sig om, inden man vælger sin ungdomsuddannelse.

Eller for at tage en hf, når man har brug for et mere rummeligt miljø, hvor der også er plads til de lidt ældre unge, der får lyst til at skifte grundspor efter nogle år på arbejdsmarkedet.

De studerende fastholdes i spor

Det er vigtigt, at de unge kan vælge til og skifte spor. De skal have frihed til at forme deres uddannelsesforløb uden at føle, at det første meget tidlige valg – eller sortering – presser dem ind i et spor, det er meget svært at skifte fra.

Desværre ser udspillene netop ud til at fastholde unge i spor, som er meget vanskelige at skifte fra.

Den toårige epx vil ifølge udspillet give adgang til alle erhvervsuddannelser, alle erhvervsakademiuddannelser og visse professionsbacheloruddannelser. Men kun hvis man har valgt en studieforberedende retning, kan man tage en etårig overbygning, som giver adgang til alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Det samme sker, når man har valgt en professionsuddannelse. Størstedelen af professionsbacheloruddannelserne skal afkortes med tre måneder, hvilket reducerer forudsætningerne for adgang til at læse videre på en kandidatuddannelse på universitetet.

Man kan så tage en professionsmaster på professionshøjskolen. Det er glimrende, men det er ufleksibelt, at man på den måde begrænser den enkelte studerendes valgmuligheder.

Et stort og dyrt flytteprojekt

Udspillet fra regeringen ønsker at skabe nogle mere praksisnære og mindre videnskabstunge masteruddannelser på professionshøjskolerne.

Det er vigtigt, at de unge kan vælge til og skifte spor.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet

Det er en god ambition. Men der er allerede i dag en masse praksisnærhed, praktik og projektarbejde i universitetsuddannelserne som også bruges som videreuddannelse for professionsuddannede. Og når professionsuddannede har taget en kandidatuddannelse på universitetet, vender de faktisk tilbage til professionen med ny viden på højeste niveau.

Så spørgsmålet er, om det er nødvendigt at opfinde et parallelt masterspor på professionshøjskolerne, som reelt kommer til at ligne universiteternes kandidatspor temmelig meget?

Det risikerer at være et stort og dyrt flytteprojekt af undervisere og forskningsmiljøer, uden at det bidrager til fleksibiliteten i uddannelserne for de unge.

Alt i alt er der udsigt til et uddannelsessystem med for få skiftespor undervejs, og hvor sporene lægges for tidligt og er for socialt definerede. I den store reformproces bør der være mere fokus på lige adgang, og det opnås ikke med den foreslåede frasortering ved indgangen.

De unge skal søge af interesse, og samfundet kan på den måde få mange flere gode kræfter til vigtige områder som klima og omsorg – men det kræver i bund og grund, at samfundet prioriterer disse opgaver.