Danske Advokater om Niels Bohr-byggeriet: Staten kan spare millioner på at oprette en regeringsadvokat

Forestil dig, at en myndighed ikke selv kan vurdere, hvilke dokumenter der skal udleveres efter offentlighedsloven. I stedet hyres advokater til over 2.500 kroner i timen ind til at gennemgå aktindsigtsanmodninger.
Det lyder absurd, men det er ikke desto mindre, hvad Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet har gjort i sagen om Niels Bohr-byggeriet. Og det på trods af, at der er tale om en opgave, som i udgangspunktet hører hjemme i embedsværket, og som man med rette kan forvente, at myndighederne har både faglighed og kompetencer til selv at løse.
Alligevel valgte myndighederne at udlicitere aktindsigtsanmodningerne frem for selv at vurdere dem. Ikke bare i ét enkeltstående tilfælde, men som en gennemgående praksis over flere år, hvor opgaven blev overladt til Kammeradvokaten med betydelige udgifter til følge.
Løsningen findes i at opbygge og fastholde de nødvendige juridiske kompetencer i staten selv.
Jesper Rothe
Formand, Danske Advokater
I september kunne Frihedsbrevet nemlig dokumentere, at der siden 2020 er brugt knap 3.000 timer og over fem millioner skattekroner på, at statens faste advokat, Kammeradvokaten, skulle behandle 135 aktindsigtssager i sagen om det stærkt forsinkede og milliarddyre Niels Bohr-byggeri.
Det svarer til næsten 40.000 kroner per sag. Alene for at vurdere, hvilke oplysninger, der var nødvendige at undtage for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser jævnfør offentlighedslovens § 33, nummer 3, som det fremgår af et udvalgssvar til Folketingets Transportudvalg.
Skal afhjælpe tvivlsspørgsmål
Det samlede beløb og tidsforbruget burde i sig selv udløse et rødt advarselsflag. Men det bliver mere alvorligt, når transportministeren i et folketingssvar selv fastslår, at aktindsigtssager som udgangspunkt skal håndteres uden brug af ekstern juridisk bistand. Alligevel er det netop det, der er sket inden for transportministerens eget ressort. Systematisk og i stort omfang.
Forløb som disse viser, at der kan opstå situationer, hvor myndigheder er i tvivl om, hvorvidt en aktindsigt rummer oplysninger, som bør undtages – særligt i komplekse sager med store økonomiske konsekvenser for staten. Det er fuldt forståeligt.
Men løsningen kan ikke være, at staten automatisk overlader vurderingen til en privat rådgiver, når der i bund og grund er tale om en almindelig ministeriel driftsopgave.
Løsningen findes i stedet i at opbygge og fastholde de nødvendige juridiske kompetencer i staten selv.
Sikrer faglighed og uafhængighed
Derfor bør Danmark – ligesom det er tilfældet i Norge – oprette en regeringsadvokat, der rådgiver om og kan håndtere statens centrale juridiske opgaver internt, og som samtidig fungerer med den nødvendige faglige autoritet og uafhængighed.
Det burde ikke kræve millioner af kroner og eksterne advokater at vurdere aktindsigt.
Jesper Rothe
Formand, Danske Advokater
En sådan regeringsadvokat vil kunne bistå ministerier og styrelser med kvalificeret rådgivning for eksempel i situationer, hvor de modtager aktindsigtsanmodninger, der kræver vurderinger, som ligger ud over deres egne interne kompetencer.
Transportministeren har ret i, at staten skal beskytte sine økonomiske interesser. Men ved tvivlsspørgsmål, som dog stadig hører til almindelig ministeriel drift, bør det ske gennem egne, uafhængige vurderinger.
Ikke ved i gennemsnit at bruge 40.000 kroner per sag – eller samlet over fem millioner kroner – eller tusindvis af timer på at lade en ekstern advokat vurdere aktindsigtsanmodninger.
Det burde ikke kræve millioner af kroner og eksterne advokater at vurdere aktindsigt. Det burde kræve intern faglighed og kompetence. Og den skal staten selv kunne være garant for.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC





















