Debat

Danske Universiteter: Byggebommert skal være en politisk øjenåbner

DEBAT: At den nye Niels Bohr-bygning er blevet dobbelt så dyr end antaget, er en skandale, der må få politikerne til at ændre på systemet omkring universiteternes bygninger. Penge afsat til forskning skal ikke ende i mursten, mener danske universiteter.

Byggeriet af Niels Borh-bygningen har været fuld af fejl og er blevet forsinket i årevis, skriver&nbsp;<span>Jesper
Langergaard.<br></span>
Byggeriet af Niels Borh-bygningen har været fuld af fejl og er blevet forsinket i årevis, skriver Jesper Langergaard.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torsdag 21. januar er der samråd i Folketingets Finansudvalg. Sagen er alvorlig.

Det handler om Københavns Universitets nye bygning, Niels Bohr bygningen, der skal rumme laboratorie- og undervisningslokaler til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Byggeriet har været fuld af fejl, er blevet forsinket i årevis, og prisen er skudt i vejret til over det dobbelte i takt med bygge-skandalens omfang.

Fra 1,8 til over 4 milliarder!

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ansvar og konsekvenser skal følges ad
Den merpris ser universitetet ud til at skulle betale for i de kommende års huslejer, med afskedigelser af et stort antal forskere til følge. Og det på trods af, at ansvaret for skandalen entydigt er blevet placeret hos Bygningsstyrelsen i en nylig rapport fra Rigsrevisionen. 

Der må og skal findes en løsning på problemet med Niels Bohr bygningen. Det er ikke rimeligt, at den merudgift på over to milliarder skal tages fra forskningen. 

Milliardbeløb, der er politisk afsat til forskning, for at opnå indsigt og forbedre levevilkårene for fremtidige generationer, bliver nu brugt på at udbedre fejl i mursten, vvs og ventilationssystemer.  

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Byggeskandalen er en kærkommen lejlighed til at ændre på systemet, så ansvar og konsekvenser følges ad.

Det skal gøres muligt for universiteterne selv at eje deres bygninger, og der skal ændres på den dyre huslejeordning, som hvert år hiver millioner ud af universiteterne.

Penge der ellers skulle have været brugt på forskning. Niels Bohr bygningen skal være et politisk wake up call.   

Fastprisaftaler er ikke løsningen
Når samrådet løber af stablen i denne uge, vil nogle måske afvise at ændre på systemet. Det vil måske også lyde, at der er fundet en løsning på fremtidige byggesager, så prisen ikke stikker af, som den gjorde med Niels Bohr byggeriet. 

Den nye løsning hedder “fastprisaftaler”, hvor prisen aftales på forhånd og ikke kan blive dyrere. Men selvom navnet lyder tillokkende, så er det langt fra den optimale løsning på problemerne omkring universiteternes bygninger.

For ét er den faste pris, noget andet er, hvad der bliver leveret. Her er der jo også behov for garantier!

En fast pris er heller ikke nødvendigvis en god pris. Når den faste pris skal udarbejdes, så vil Bygningsstyrelsen jo tage sig betalt for risikoen. Der skal være en procentsats, som afspejler den risiko, Bygningsstyrelsen påtager sig, hvis byggeriet bliver dyrere end forventet.

Læs også

Der er stadig ikke mulighed for at indhente andre tilbud, tale med andre entreprenører med større erfaring eller en bedre “track record”. Universiteterne er overladt Bygningsstyrelsen eller ingenting.

Og den faste pris, universiteterne bliver tilbudt, må jo forventes at afspejle risikoen for, at staten nogle gange begår lige så mange dyre fejl, som der er begået med Niels Bohr bygningen. Derfor er der også allerede blevet takket nej tak til fastprisaftaler. 

Alle bliver fattigere
Den måde bygningsområdet er indrettet på, er selvsagt ikke nogen god situation for universiteterne. Ja, det er faktisk ikke en forhandlingsposition, som man ville ønske for nogen.

Tænk hvis man som privat kun måtte henvende sig til en enkelt håndværker, når man skulle have udført en opgave. Og tænk, hvis det var den håndværker, som gang på gang havde klokket i det, og havde leveret ydelser til den dobbelte pris.

Løsningerne bliver jo ikke bedre, og da slet ikke billigere, når man ikke må afsøge alternativerne. Med universiteterne er det vores alle sammen penge, vi risikerer at spilde. 

Milliardbeløb, der er politisk afsat til forskning, for at opnå indsigt og forbedre levevilkårene for fremtidige generationer, bliver nu brugt på at udbedre fejl i mursten, vvs og ventilationssystemer.  

Niels Bohr byggeriet må få konsekvenser. Systemet omkring universiteternes bygninger skal ændres.

Penge afsat til forskning, skal også bruges på forskning. Vi skal undgå en ny Niels-Bohr-skandale og det kræver, at vi gør op med de strukturer, som har tilladt, at det kunne ske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00