Danske Universiteter: Fiks det, Ahlers!

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

See it, say it, sorted.

Sådan brummer det ud af højtalerne til rejsende på de britiske togstationer.

Meldingen er klar; hvis du ser noget mistænkeligt på din togrejse, skal du sige det til myndighederne, så fikser de det.

Det lyder enkelt, og måske kunne man med fordel overføre konceptet til regeringens universitetspolitik.

Regeringens mærkværdige politik
4. april afholder Tommy Ahlers det årlige uddannelses-og forskningsmøde på Koldingfjord Hotel, så toget til Kolding er fyldt med uddannelsesfolk fra hele Danmark. Heldigvis er mistænkelige objekter i toget en sjældenhed i Danmark.

Vi har gentagne gang forsøgt at få en politisk udmelding og forhåbentligt forsikringen om, at taxameterløftet fortsætter. Men lige nu ser det ud til, at universiteterne skal vente med at få vished om deres økonomi til efterårets finanslov.

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Men det er desværre ikke helt tilfældet, når det gælder regeringens universitetspolitik. Her er der flere mistænkelige og mærkværdige elementer, som godt kunne trænge til at blive fixet.

Lad mig komme med tre ting, som virker afsporet, og som vi kun kan anbefale, at togfører Tommy Ahlers fikser.

1. Usikkerhed om universiteternes økonomi
En McKinsey-rapport fandt i 2010, at humanistiske og samfundsfaglige uddannelser var underfinansierede. Derfor indførte man taxameterløftet til netop de uddannelser. Det ”løft” står nu til at falde bort.

Uddannelser som historie, tysk, økonomi og jura vil igen være underfinansierede. De 290 millioner kroner, som universiteterne kommer til at mangle allerede til nytår, vil give færre uddannelsesmuligheder, og det vil betyde afskedigelser på universiteterne.

Vi har gentagne gang forsøgt at få en politisk udmelding og forhåbentligt forsikringen om, at taxameterløftet fortsætter. Men lige nu ser det ud til, at universiteterne skal vente med at få vished om deres økonomi til efterårets finanslov.

Vi har brug for en udmelding nu for at skabe ro og klarhed om budgetterne.

2. Straf til dygtige forskere
Hver gang en dansk forsker har knoklet med at trække midler hjem fra EU’s forskningsprogrammer, så skæres et tilsvarende beløb på næste års finanslov. Det lyder helt tosset, men den er god nok.

Regeringens fortolkning af en-procent-målsætningen betyder nemlig, at danske forskeres hjemtag fra EU trækkes fra statens bevillinger. I 2017 betød det, at den danske regering sparede knap to milliarder på den statslige forskningsbevilling.

Det er ikke ligefrem en gulerod for at hente midler fra EU, og det må være indbegrebet af et nulsumsspil, hvor dansk forskning taber.

3. Loft over kloge hoveder
Kloge hoveder er noget, vi normalt kæmper med andre lande om at tiltrække. Derfor er det også helt ulogisk, at regeringen har pålagt universiteterne at reducere antallet af pladser på de engelsksprogede uddannelser med 1.000 studerende.

Regeringen mener, der er for få af de internationale kandidater, der efterfølgende får arbejde i Danmark. Vi vil også rigtigt gerne fastholde endnu flere i landet efter uddannelse, men allerede i dag er de kloge hoveder, vi har tiltrukket, en god forretning.

Og vi får altså ikke flere kloge hoveder ved at lægge loft over internationale studerende på de danske universiteter. Vi går blot glip af en masse talenter.

Samtale er afgørende
Skulle vi ikke i stedet sætte os sammen og finde en løsning på, hvordan vi får flere til at blive i stedet?

Vi glæder os til Uddannelses- og Forskningsmødet i Kolding. Samtale er afgørende for et godt samarbejde.

Men vi er nødsaget til at gøre opmærksom på mærkværdigheder, når vi ser dem. Så skal vi ikke stoppe med at straffe dygtige forskeres hjemtag, droppe loftet for internationale talenter og skabe sikkerhed om universiteternes økonomi.

See it, say it, sorted.

Nu har vi både set og sagt det, så mangler vi bare, at Ahlers fikser det.