Danske Universiteter: Gør som Tyskland og Sverige - investér mere i forskning 

DEBAT: Forskningsbaseret viden står højt på verdens ønskeliste. Men forskning koster penge, så de danske universiteter ønsker sig en mere ambitiøs strategi for statens investeringer i dansk forskning.

Af Danske Universiteters Forsknings- og Innovationspolitiske udvalg
(se medlemmerne i dokumentationsboksen)

Stigende vandstande og ekstreme vejrsituationer, CO2-neutrale biler og elektriske fly, demografiske udfordringer i Europa, Asien og Afrika, plastikfrie oceaner, overvægt og diabetes, fødevaremangel og kunstigt kød, avancerede materialer, digitale forretningsmodeller og anvendelse af kunstig intelligens. 

Listen over udfordringer og emner, hvor erhvervsliv, samfundet og den enkelte borger efterspørger ny viden – og gerne i en fart – er meget lang og strækker sig langt ud over julens ønskeliste. 

Ny viden baseret på en omfattende forskningsindsats er afgørende for at løse nogle af de største samfundsudfordringer, som vi endnu har set.

Sløj indfrielse af fælles målsætning
I marts 2002 mødtes de europæiske regeringer til topmøde i Barcelona. Sammen satte de et mål om at investere offentlige midler svarende til 1 procent af BNP i forskning.

Hensigten var at fremtidssikre EU's konkurrencedygtighed gennem et markant boost af forskning og udvikling.

Sidenhen har det været noget blandet med de europæiske lederes indsats for at indfri den fælles målsætning.

I mange europæiske lande er udviklingen gået i stå, og det koster på forskningsomfang og -kvalitet. Disse lande klarer sig dårligt i konkurrencen om de europæiske forskningsprogrammer.

Forskningsinvesteringer giver afkast
For Danmarks vedkommende betød det brede politiske globaliseringsforlig i 2006, at vi indfriede enprocentmålsætningen i 2009.

De ambitiøse investeringer, som fulgte globaliseringsforliget, har betydet, at dansk forskning har placeret sig i den absolutte verdensklasse. Og de investeringer betaler sig mange gange tilbage.

Undersøgelser viser nemlig, at investeringer i forskning og udvikling direkte bidrager til økonomisk vækst. Nogle undersøgelser sætter afkastet på mere end 50 procent.

Men nu står vi snart ti år efter og kan se, at behovet for investeringer i forskning er større end nogensinde før. Vi er simpelthen afhængige af banebrydende forskning og ny viden for at kunne løse de udfordringer, som ikke er til at komme uden om.

Ikke kun for at bevare fremdrift og konkurrencedygtighed i det danske velfærdssamfund, men også til gavn for hele kloden.

Forskningsbevillinger er en investering for vores fremtid
Danske universiteter kan og vil bidrage. Vi er faktisk utrolig gode til at producere verdensklasse forskning.

Vi har for længst grebet opgaven med at levere samfundsrelevant forskning og uddannelse i verdensklasse.

Vi er aktive medspillere, når det kommer til at løse de store samfundsudfordringer, styrke de danske virksomheders innovationsevne og sikre den danske beskæftigelse nu og de næste mange årtier.

Vi skaber viden, som vil hjælpe med at klimasikre nationalt og internationalt, reducere CO2-udledningen, rydde verdens have for plastik, udvikle nye behandlinger til de store folkesygdomme og levere løsninger på demografiske udfordringer.

Desværre kniber det med en ambitiøs politisk plan for investeringer i dansk forskning, og de seneste år har de statslige bevillinger været stagnerende.

I 2017 udgjorde finanslovsbevillingerne til forskning således kun 0,72 procent af BNP mod 0,88 procent i 2011.

Årsagen skal blandt andet findes i den ulogiske danske enprocentmålsætning, som langsomt udhuler statens investeringer i universitetsforskningen.

På trods af at de fleste kan være enige om, at vi som samfund skal støtte udviklingen af vigtig viden til gavn for os alle.

Investeringer er ikke en udgift
Det danske samfund og erhvervsliv fortjener, at vi sammen arbejder for en mere offensiv strategi for investeringer i universiteternes forskning.

Men det kræver en ændring i vores tankegang. Forskningsbevillinger er en investering, ikke en udgift.

Universiteternes forskningsaktiviteter er afgørende for at styrke vores vækst og velstand, og forskningen kan bane vejen for løsningen på de store globale problemer, som verden står over for.

Det har flere af vores nabolande erkendt. I Sverige, Østrig, Finland og Tyskland har man nu øget den nationale målsætning for forskningsinvesteringer.

Det er tid til, at de danske politikere følger trop.

Investering i forskning kan nemlig betale sig for alle i Danmark.

Forrige artikel Borgmester: Flyt professionshøjskoler ud i landet Borgmester: Flyt professionshøjskoler ud i landet Næste artikel Dansk Metal: Vi skal bryde glasloftet for investeringer i forskning Dansk Metal: Vi skal bryde glasloftet for investeringer i forskning
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.