DEA: Efteruddannelse kan gøre myten om Danmarks grønne førertrøje til virkelighed

Danmark har måske – måske ikke – førstepladsen som verdens grønneste land. Men uanset hvad, skal der sættes ind for at sikre efteruddannelse til de STEM-uddannede, så de fortsat være blandt verdens bedste, skriver Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg fra Tænketanken DEA.

Der skal være bedre mulighed for, at STEM-uddannede (Science, Technology, Engineer, Mathematics, på engelsk) kan videreuddanne sig inden for deres felt, så Danmark definitivt kan få verdens grønne førertrøje, skriver Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg. Arkivfoto. — Der skal være bedre mulighed for, at STEM-uddannede (Science, Technology, Engineer, Mathematics, på engelsk) kan videreuddanne sig inden for deres felt, så Danmark definitivt kan få verdens grønne førertrøje, skriver Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg. Arkivfoto.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg

Hhv. seniorøkonom og underdirektør i Tænketanken DEA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På trods af klimakritik proklamerede statsministeren i august 2023, at Danmark er et grønt foregangsland.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bevare – eller indtage – den position, har vi brug for STEM-uddannede.
Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg
Tænketanken DEA

Men hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bevare – eller indtage – den position, har vi brug for STEM-uddannede såsom ingeniører og it-specialister.

Deres kompetencer er afgørende i arbejdet med at udvikle løsninger blandt andet på klimaområdet.

Men hvordan sikrer vi, at vi ikke bare har STEM-kompetencer nok, men at de kompetencer, vi har, er blandt de stærkeste?

På STEM-området skifter kompetencekravene hurtigt, viser analyser fra udlandet.

Hvis du eksempelvis er nyuddannet ingeniør og får arbejde i et olieselskab efter studiet, vil du efter et par år måske søge arbejde i en anden virksomhed, der arbejder med vind.

Et brancheskifte som kræver, at du som ingeniør kan opdatere dine kompetencer i en tid, hvor jobskiftene kan være mange, og hvor den ene nye teknologi afløser den næste.

Her kommer kompetenceudvikling og særligt efteruddannelse ind i billedet.

Håb er en dårlig strategi

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser dog, at universitetskandidater, som har læst sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er blandt dem med den laveste deltagelsesprocent i det formelle efter- og videreuddannelsessystem.

Og kommer de endelig afsted på efteruddannelse, deltager de primært i kurser om erhvervsøkonomi, administration og jura. Områder der ligger udenfor deres oprindelige STEM-fagligheder.

Læs også

Der skal sættes ind fra barnsben af, hvis flere kvinder skal tage tekniske uddannelser

Den kombination må give anledning til bekymrede panderynker hos alle, der går op i Danmarks grønne omstilling og konkurrenceevne.

For hvor får STEM-kandidaterne den efteruddannelse og kompetenceudvikling, der skal til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at indtage den førnævnte plads som et grønt foregangsland?

Når vi taler om centrale samfundsproblematikker, er håb en utilstrækkelig strategi.
Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg
Tænketanken DEA

Optimistiske røster vil måske sige, at private udbud forklarer den lave deltagelse i det formelle efteruddannelsessystem.

Men når vi taler om centrale samfundsproblematikker, er håb en utilstrækkelig strategi.

Grønt foregangsland kan blive til faktum

Derfor skal vi blive klogere på STEM-kandidaternes kompetenceudvikling på tværs af formel og uformel kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Danmark som grønt foregangsland går fra at være en myte til at være et faktum.
Signe Falkencrone og Tobias Høygaard Lindeberg
Tænketanken DEA

Et arbejde vi i Tænketanken DEA med støtte fra Novo Nordisk Fonden er i gang med.

I projektet undersøger vi blandt andet, hvilken kompetenceudvikling STEM-kandidaterne anvender, hvilken rolle universiteterne spiller i denne, og om der er potentiale for at udvikle tilbuddene i det offentlige system.

Hvordan opkvalificerer den førnævnte ingeniør sine kompetencer, så han kan skifte fra olie- til vindindustrien?

Hvilke konkrete behov for kompetenceudvikling har ingeniøren, hans kollegaer i andre STEM-brancher og lederne i danske virksomheder?

Bliver de behov opfyldt i den nuværende model med kurser i både det formelle og uformelle system?

Det er vigtig viden for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og politikere, om de offentlige udbud skal løftes.

For de faggrupper, som er afgørende for at sætte fart på blandt andet den grønne omstilling skal have mulighed for fortsat at dygtiggøre sig, så Danmark som grønt foregangsland går fra at være en myte til at være et faktum.

Læs også