DEA til ny regering: Lav en ny målsætning for offentlig forskning

Af Jeppe Wohlert, Maria Theresa Norn og Mads Fjord Jørgensen
Henholdsvis chefkonsulent, analysechef, og seniorkonsulent i Tænketanken DEA

Siden 2006 har forskellige regeringer haft som målsætning, at Danmark skal investere mindst en procent af BNP i offentligt finansieret forskning og udvikling.

En-procent-målsætningen har bidraget til at hæve ambitionerne for, hvor mange penge vi i Danmark bruger på forskning og udvikling.

En-procent-målsætningen medregner ud over bevillinger fra staten også bevillinger fra kommuner og regioner, EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation, Nordisk Ministerråd samt bevillinger til Danmarks Grundforskningsfond.

Målsætningen er en udfordring
Målsætningen er siden 2016 imidlertid gået fra at være en løftestang til at blive en udfordring for dansk forskning.

På de sidste fire finanslove har regeringen i praksis behandlet målsætningen som en eksakt målsætning for de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i Danmark ved at afsætte nøjagtigt 1,00 procent af BNP hertil.

I stedet for at diskutere, hvordan de offentlige midler når op på én procent af BNP, bør den kommende regering spørge sig selv, hvad den ønsker at opnå med statens bevillinger til forskning og udvikling. 

Jeppe Wohlert, Maria Theresa Norn og Mads Fjord Jørgensen
Henholdsvis chefkonsulent, analysechef, og seniorkonsulent i Tænketanken DEA

Dermed fastsættes niveauet af de statslige bevillinger til universiteterne ikke af regeringen, men af niveauet af kommunale, regionale og internationale bevillinger til forskning og udvikling, over hvilke staten ingen indflydelse har i dag.

Pointen har været fremført før, men har manglet et solidt fundament at stå på.

Det har CBS og DEA nu skabt med finansiering fra Novo Nordisk Fonden, hvilket kalder på fornyet debat om, hvilke ambitioner Danmark har for den offentlige forskning.

Og om begrænsningerne ved den mekaniske tilgang til et regnestykke, som pinedød skal give en procent af BNP, uanset hvor pengene kommer fra.

Penge er nemlig ikke bare penge – de indebærer forskellige krav.

Statens basisforskningsmidler gives til universiteterne, der frit kan disponere over bevillingen. Derimod er statens konkurrenceudsatte bevillinger, i regi af blandt andet Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond, ikke til fri disposition for universiteterne, men øremærket til specifikke aktiviteter, som deres forskere har søgt midler til.

Sammenlignet med eksempelvis mange af forskningsmidlerne fra EU, så stiller de to statslige fonde danske forskere frit, i forhold til hvad deres forskning kan adressere, og hvem de vil samarbejde med.