DEA: Tre pejlemærker skal spille en rolle i fordeling af regeringens milliard

DEBAT: Hvis grønne forskningsinvesteringer skal skabe de ønskede forandringer, er der behov for at tænke dem sammen med en bredere vifte af politiske tiltag, skriver Maria Theresa Norn og Jeppe Wohlert fra Tænketanken Dea.

Af Maria Theresa Norn og Jeppe Wohlert
Analysechef og programleder i Tænketanken Dea

På den kommende finanslov vil regeringen afsætte en milliard kroner til grøn forskning allerede fra næste år som led i indsatsen for at opfylde regeringens mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det er en lovende satsning inden for et område, hvor Danmark har stærke forskningsmiljøer, som kan bidrage med nye byggesten til et mere klimavenligt erhvervsliv og til nye grønne energiløsninger.

Men satsningen rejser også spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at investeringen i grøn forskning får den ønskede effekt.

Heldigvis kan vi fra internationale erfaringer finde tre pejlemærker, som kan guide os den rette vej.

Månelanding og ghetto-problemer
Det første pejlemærke er, at en stor samfundsudfordring som at håndtere klimaforandringer kalder på komplekse løsninger, hvor mange skuldre skal bære.

I debatten om forskningsinvesteringer hører man ofte politikere henvise til det amerikanske Apollo-program, som blandt andet resulterede i den første månelanding i 1969, og som også kastede betydelige videnskabelige fremskridt og innovation af sig.

Men denne sammenligning fortæller os desværre ikke meget om, hvad der skal til for at løse nutidens store samfundsudfordringer.

Vi er nødt til, akkurat som den amerikanske økonom Richard Nelson gjorde allerede i 1974, at stille spørgsmålet: "Hvis vi kan lande en mand på månen, hvorfor kan vi så ikke løse problemerne i ghettoen?".

Hans pointe var, at problemer med ghettoområder, eller for den sags skyld klimaforandringer, er mere komplekse og derfor langt sværere at løse. At sende mennesket til månen var hovedsageligt en videnskabelig og teknologisk udfordring.

Forskningsresultater skal videreudvikles
Men at fremme større klimavenlighed i eksempelvis landbruget eller transportsektoren og sikre bred anvendelse af nye energiløsninger i samfundet kræver ikke kun ny teknologi, men også, at denne teknologi er god og omkostningseffektiv nok til at kunne udkonkurrere eksisterende teknologier.

Selv når vi har egnede nye teknologier på hånden, er det ingen garanti for forandring.

Der vil også være behov for betydelige ændringer i adfærd hos eksempelvis virksomheder og borgere og for at håndtere eventuelle modstridende økonomiske eller politiske interesser, som kan hindre udbredelsen af nye løsninger.

Forskning kan levere mange af byggestenene, men ikke bygge huset alene.

Der er derfor behov for at tænke over, hvordan vi sikrer, at relevante forskningsresultater videreudvikles til løsninger, som faktisk tages i brug og får det ønskede aftryk.

Politiske tiltag og prioriteringer
Det andet pejlemærke er, at strategiske forskningsinvesteringer skal tænkes sammen med øvrige politiske tiltag, herunder eksempelvis finansiering til demonstrationsprojekter og offentlige indkøbsprogrammer, der helt konkret tilbyder at købe de nye løsninger.

Offentlige indkøb har historisk set spillet en vigtig rolle i strategiske forskningsprogrammers succes, fordi de nedbringer den økonomiske risiko for virksomheder, som investerer i at udvikle forskningsresultater til markedsklare produkter.

Politikere kan også styrke udbredelsen af nye forskningsidéer ved eksempelvis at fjerne økonomisk støtte til ringere eksisterende løsninger, eller ved at styrke markedet for nye teknologier gennem regulering eller nye standarder.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at udvikle effektive løsninger, som kan tiltrække finansiering fra investorer, konkurrere med eksisterende teknologier og udbredes blandt borgere, virksomheder og offentlige institutioner.

Udenlandsk forskning understreger derfor vigtigheden af, at strategiske satsninger planlægges over en lang tidshorisont, gerne mindst et årti, og har stabile rammer og finansiering. Desværre ser man ofte hyppige og betydelige skift inden for strategiske indsatser i takt med skiftende regeringer eller politiske prioriteringer.

Denne slags omskiftelighed kan afholde private aktører fra at investere i udviklingen af nye løsninger og var blandt andet med til at forklare den manglende succes af amerikanske forsknings- og innovationsprogrammer på energiområdet.

Frie forskningsmidler skal gøde jorden
Sidst, men ikke mindst så er et tredje pejlemærke, at strategiske forskningssatsninger skal ledsages af investering i fri forskning.

International forskning advarer nemlig mod for stor en overvægt af strategiske midler i forhold til frie forskningsmidler, som ikke er øremærkede til politisk prioriterede forskningsområder.

Den frie forskning spiller en afgørende rolle i at bygge det fundament af banebrydende viden og metoder, som strategisk forskning skal bygge videre på, og historisk set er det her, at kimen til de fleste store videnskabelige og teknologiske gennembrud skal findes.

Strategiske eller tematiske forskningsmidler kan derfor ikke stå alene, men bør balanceres med frie forskningsmidler, som blandt andet kan gøde jorden for fremtidens strategiske forskning og innovation ved at udforske muligheder, som vi endnu ikke kender de mulige anvendelser eller betydningen af.

Der er meget på spil og mange hensyn at tage højde for.

Men disse tre pejlemærker bør spille en aktiv rolle i de kommende forhandlinger om fordelingen af forskningsmidler, som vil få stor betydning for de rammer, vi skaber for den grønne forskning og innovation og i sidste ende for afkastet af "den grønne milliard" for samfundet.

Forrige artikel Studerende: Det kræver politisk vilje at fastholde internationale dimittender Studerende: Det kræver politisk vilje at fastholde internationale dimittender Næste artikel Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op
Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

RADIKALT: Det er et interessant, men radikalt træk, at offentlige forskningsfonde og universiteter i Holland ikke længere vil bruge måltal til at vurdere ansøgere til stillinger og finansiering, siger formand for dansk forskningsråd.