Debat: Den digitale revolution af uddannelserne kommer snigende

Rune Heiberg Hansen
Director, Damvad Analytics

Nye forventninger og behov fra studerende, nye måder at tænke og organisere læring og uddannelse på samt et samfund i hastig udvikling fører til store forandringer for vores videregående uddannelser.

Digitalisering er en forandringskraft, som gennemstrømmer stadig mere af vores liv og samfund. Denne digitalisering møder uddannelsesinstitutioner, hvor undervisning og læring i stigende grad er blevet strategiske fokuspunkter.

Der, hvor institutionen forstår at favne disse forandringer, vil de komme til at tegne helt nye måder at tænke institution, uddannelse og læring på.

Online eller on-campus
På Professionshøjskolen Absalon er administrationsbacheloruddannelsen et interessant bud på nytænkning, der forholder sig til nye behov blandt de studerende, et arbejdsmarked i forandring og nye måder at tænke undervisning på.

Fra i år kan uddannelsens studerende frit og løbende vælge mellem at studere online eller on-campus alt efter behov og lyst, i en undervisning tilrettelagt efter fleksibilitet.

Uddannelser og institutioner, der vil møde de studerende der, hvor de er, skal rykke digitalt i tilrettelæggelse, pædagogik og services.

Rune Heiberg Hansen
Partner, Damvad

Tidligere valgte man enten online eller campus fra studiestart, og så var kursen fast. Gennem nye digitale løsninger og pædagogiske tilgange kan de studerende nu få udpræget fleksibilitet.

Uddannelsen er målrettet offentlig administration, og her er forandring og det digitale i stigende grad en konstant.

Den pædagogik, de studerende møder, har dermed mulighed for i sig selv at forberede dem på at arbejde digitalt og under konstant forandring.

Uddannelse til studenterbehov
Samtidig med udviklingen på Absalon har Syddansk Universitet lanceret et storstilet projekt, hvor journalistuddannelserne skal være spydspids for udvikling af fremtidens uddannelse ud fra principperne "anyone", "anywhere" og "anytime".

De tre principper er et forsøg på at skabe uddannelser til nye studenterbehov og et samfund i hastig forandring.

Ambitionen bag de nye journalistuddannelser på SDU er et forsøg på at gentænke pædagogikken og uddannelsesbegrebet i en dansk kontekst.

Ligesom med administrationsbacheloruddannelsen på Absalon vil SDU's journalistuddannelse både i form og indhold kunne give de studerende stærke muligheder for at gribe den digitale fremtid.

Den digitale fællesnævner
De seneste 10 års markante stigning i antallet af studerende har medført en øget diversitet blandt landets studerende.

Samtidig har de studerende også nye erfaringer og forventninger med sig fra folkeskolen, ungdomsuddannelser og det samfund, de er vokset op i.

Det kan diskuteres, hvad der ligger i begrebet 'digitale indfødte' men de erfaringer, vore dages studerende har med sig, rummer digitalisering som en selvfølgelighed.

Direkte og mere umiddelbar feedback er andre forhold, som karakteriserer de nye generationer af studerende. Diversitet, nye forventninger og ønske om blandt andet mere umiddelbar feedback, skal mødes med mange svar, men igen er det digitale en gennemgående fællesnævner.

Uddannelser og institutioner, der vil møde de studerende der, hvor de er, skal rykke digitalt i tilrettelæggelse, pædagogik og services.

Omstillingsparate uddannelser
At samfundet ændrer sig med stadig større hastighed er efterhånden uomtvisteligt. Det stiller nye krav og giver nye muligheder for borgerne, men det udfordrer også vores uddannelser. For hvordan uddanner vi til en virkelighed, vi ikke kender eller reelt kan forudsige?

Gennem de sidste 10 år har vi stillet stadig større krav til, at de videregående uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal med andre ord være bedre til at ramme rigtigt.

Samtidig forandrer det behov, uddannelserne skal matche, sig hurtigere og hurtigere. På en og samme tid skal uddannelserne dermed blive bedre til at forstå et arbejdsmarked i stadig forandring og med øget kompleksitet og til at give de studerende redskaber, som er værdifulde uanset forandringerne.

Digitaliseringen giver uddannelserne nye muligheder for hurtigere at forstå forandringerne i de kompetencer, uddannelserne skal give de studerende.

Samtidig vil selve den pædagogiske tilrettelæggelse være vigtig, når de studerende skal forme det fundament, de skal møde stadig hastigere forandringer med.

Løsningerne skal udbredes
Danske undervisere, forskere og såkaldte edtech-virksomheder er langt fremme internationalt med udviklingen af nye digitale pædagogiske idéer og redskaber.

For indeværende forbliver mange gode løsninger desværre lokale og fragmenterede. Samtidig er digitale løsninger ofte afkoblede fra hinanden og fra de organisationer, de indgår i.

Her har praktikere, virksomheder, forskere, ledelser og det politiske niveau behov for at forstærke samarbejdet om at løfte mulighederne.

Samtidig med den teknologiske og pædagogiske udvikling pågår en kulturforandring på de videregående uddannelser, hvor det pædagogiske i stigende grad bliver strategiske fokusområder også for institutionsledelsen.

Det pædagogiske rum er hermed også blevet et ledelsesrum, og organisationer arbejder nu strategisk med at sprede den gode praksis og de nye idéer om god undervisning.

Fra bagudsyn til fremsyn
På tværs af uddannelsesinstitutioner anvendes data til ledelsesinformation og som led i det eksterne tilsyn og kvalitetssikring.

I takt med, at der kommer styr på og erfaring med data, er nogle institutioner begyndt at se på, hvordan data kan bruges til at se fremad og til at understøtte den daglige undervisningstilrettelæggelse og -udvikling.

Bevægelsen går fra kontrol og sikring til udvikling. Fra at vide, hvor mange der faldt fra studiet sidste år til at kunne forudsige, hvor mange der vil falde fra næste år – og at kunne målrette interventioner.

Fra at samle data om de studerendes tilfredshed med det enkelte kursus til at bruge data til at tilrettelægge uddannelser, så de fremmer dybdelæring og til at kunne give den enkelte studerende målrettet feedback på deres læringstilgang.

Strategisk brug af data bliver en central del af institutionernes arbejde med at møde forandringerne hos de studerende, i samfundet og i pædagogikken.

De institutioner, der kommer til at tegne fremtidens uddannelse, vil gentænke selve deres kerneaktivitet gennem et samlet arbejde med ny pædagogik, digitalisering, data og nye organiseringsformer.

Udviklingen er i gang både herhjemme og internationalt.