Debat: Tid til en global digital pigepagt?

DEBAT: Piger er tabere i den digitale verden: Få af dem koder og bruger kryptovaluta. Det skal laves om, mener rådgiver Marianne Haahr og lancerer sin ide om en global digital pigepagt

Af Marianne Haahr
Rådgiver i tech og impact

Piger har ingen penge i kryptoland. De er ludfattige i den nye digitale verden. Og de designer ikke algoritmerne, som former den.

Techvelopment skal ikke reduceres til apps og enkeltstående events som hackatons. Techvelopment skal ændre de systemer, som sender piger i retning af underbetalte jobs i den digitale nutid – Danmark bør lave en global digital pigepagt.

Goddag, hr. robotpræsident
Jeg er helt enig med Institut for Menneskerettigheders Eva Grambye i, at teknologi både kan være en god og en dårlig nyhed for menneskerettigheder – også kvinders rettigheder. Det er vores valg.

Men jeg er uenig, når indlægget skrives mest i fremtid og giver læseren indtryk af, at det er en potentiel fare, der lurer et sted ude i horisonten. For teknologi er allerede i fuld gang med at undergrave nationalstaters handlerum og omfordele magt til individer og digitale netværk.

Det er ikke en udvikling, særligt mange kæmper imod. Mange mennesker i udviklingslande har større tillid til, at teknologien vil sikre dem et bedre liv end staten. Ifølge en undersøgelse i Storbritannien mener hver fjerde, at robotter vil være bedre politikere end mennesker.

Hvor mange mon ville foretrække at blive ledet af teknologi, hvis vi spurgte i et afrikansk land? En robot kan du programmere til at levere menneskerettigheder, og selv de dyreste lobbyister kan ikke påvirke algoritme-politik.

Kunstig intelligens, blockchain og andre eksponentielle teknologier omformer vores demokratier de kommende år, det er der ingen tvivl om. Det er dog stadig usikkert, om vi kan se frem til nytårstaler leveret af robotpræsidenter. Noget, som derimod fremstår ret sikkert, er, at det i så fald vil være en hr. og ikke en fru robotpræsident.

Kvinder er fattige på kryptovaluta
Endnu en diskussion med en gruppe tech-entreprenører startede en almindelig regnfuld onsdag, da sætningen pludselig fyldte rummet: ’Piger har ingen penge i kryptoland’.

Halvvejs på vej op i det røde felt slog det mig, at det ikke var en provokation, men en simpel konstatering. Kun mellem 5 til 7 procent af krypto-brugerne er kvinder, selvom det forudsiges at være en af de vigtigste drivere af velstand i fremtiden. Tech har altid haft problemer med kønsbalancen, men den skævhed slår alle rekorder.

Louise Koch fra Dell mener, at vi skal sætte tidligt ind, men problemet er systemisk og rækker langt ud over skolen. Det handler om kapital, som ikke rækker lige så meget ud til kvindelige som mandlige tech-entreprenører.

Det handler om politikere og meningsdannere, som reducerer teknologi til STEM (forkortelse for science, technology, engineering and mathematics, red.) og dermed låser teknologi fast i en natur- og teknikboks, når det at designe en algoritme i lige så høj grad er kreativitet. Noget, som piger godt kan se sig selv i.

Det handler også om de digitale kønsroller, som formes i hjemmet. Det digitale udliciteres alle steder i verden til far. Der er far, der fikser mobilen, hacker computeren, når passwordet ikke virker, og alt det andet. Mor skal motiveres og digitaliseres, så hun også helt naturligt bliver en digital rollemodel i hjemmet. Det handler om lovgivning, som ikke fremmer digital ligestilling, men derimod spænder ben for det.

Piger i tech skal mainstreames
Nu er spørgsmålet så, hvor techvelopment skal sætte ind for at skubbe til en nødvendig systemisk forandring?

I Danmark er vi specielt gode til at skabe innovation gennem nye former for samarbejde, og den kompetence kan techvelopment bruge til at løfte arbejdet om piger og teknologi til nye højder, så det rækker ud over enkeltstående events og projekter til en systemisk indsats.

Så hvorfor ikke forankre det i en global digital pigepagt?

En global digital pigepagt skal være med til at identificere, hvor systemet forhindrer piger i at blive ligeværdige spillere i den fjerde industrielle revolution. Pagten skal opsætte mål og identificere en bannerfører inden for hver udfordring.

Techvirksomheder kan samarbejde med regeringer i udviklingslande om udrulning af digitale klasseværelser. Ngo’er, lokale teknologientreprenører og uddannelseseksperter kan udvikle teknologiske redskaber til undervisningen, som appellerer til piger.

Techvelopment ikke lig med Facebook
Jeg mener ikke, at techvelopment skal handle om samarbejder med Facebook, der – som Pernille Tranberg helt rigtigt peger på – har en forretningsmodel, som lever af vores alle sammens data.

Den ubalance i den nuværende digitale økonomi skal techvelopment udfordre og derfor arbejde med de teknologier, som giver individ og lokalsamfund mulighed for at eje egne data. Og en af de teknologier er blockchain. Lad os samarbejde med de teknologivirksomheder, som er klar på at lave skoler i skyen i Afrika, hvor skolens data og digitale læringsredskaber ligger på blockchain. For på blockchain ejer skolen sine egne data, hverken Facebook, Google eller andre.

Verdens største kapitalforvalter Black Rock, som lige har annonceret, at de kun investerer, hvis positiv forandring kan måles og dokumenteres, kan samarbejde med ledende impact-investorer om at kanalisere flere investeringer til piger i teknologi.  

Sheryl Sandberg i pagt med afghanske robotpiger
De lande, som er gode til at skabe økosystemer for kvindelige teknologientreprenører – for eksempel Senegal – kan støtte andre lande i at gøre det samme. Alt sammen bundet op på klare løfter til verdens piger om målbare resultater og med opbakning fra store spillere som FN og WEF.

Kvindelige teknologi-ledestjerner som Sheryl Sandberg kan side om side med de senegalesiske og afghanske robotpiger være pigepagtambassadører. De vil inspirere piger verden over til at træde i deres fodspor.

Lad os få det formet – lad os ændre den digitale nutid og fremtid. Og ikke hænge fast i en diskussion af, om teknologi nu er godt eller skidt for udvikling. Det er tid til at handle frem for at snakke – og så få alle piger med på rejsen. Danmark kan få det til at ske 

Forrige artikel Debat: Ingen vil da råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse Debat: Ingen vil da råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse Næste artikel DF: Vandrende arbejdstagere fra EU udfordrer SU-systemet DF: Vandrende arbejdstagere fra EU udfordrer SU-systemet