Dekaner: Alle på velfærdsuddannelserne bør undervises i teknologiforståelse

DEBAT: Digitale løsninger er ikke længere et tilvalg for velfærdsprofessionelle. Det er derimod blevet et vilkår. Derfor bør alle studerende på velfærdsuddannelserne undervises i teknologiforståelse, skriver tre dekaner.

Af Annegrete Juul, Randi Brinckmann og Jakob Harder
Dekaner for det pædagogiske, sundhedsfaglige og lærerfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole

Når vi som privatpersoner anvender digitale og gratis tjenester på sociale medier, fitnessappen eller lignende, så er vi selv ansvarlige for at acceptere diverse cookies, datatracking, forbrug og meget andet – kort sagt persondata.

Ingen af os kan sige os fri fra at have sprunget hurtigt hen over de alenlange vilkår eller blindt stolet på søgemaskinens resultater eller nyhedsfeed i vores sociale medier.

Uagtet de problemer, der er forbundet med mange digitale platformes forretningsmodeller, så er det i sidste ende op til os selv som privatpersoner at anvende ydelsen eller at lade være.

Kendskab til muligheder og risici
Når vi ser på digitalisering i velfærdsprofessionernes arbejde, så er der tale om et yderligere problematisk forhold:

I den offentlige service er digitale løsninger oftest ikke en tilvalgsmulighed, men derimod et vilkår for både borgere og fagprofessionelle.

Hvad enten man er lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller fysioterapeut, så er digitale løsninger indført som en del af de fagprofessionelles arbejde i mødet med borgeren. Der er altså ikke længere tale om frit valg – nu har myndighederne taget valget af teknologi på vegne af borgeren.

Vi mener derfor, at alle studerende på velfærdsuddannelser fremover skal undervises i professionel teknologiforståelse, så vores dimittender rustes bedre til den digitale virkelighed.

Når eksempelvis den nyuddannede sygeplejerske skal håndtere digitale journaler og telemedicin, eller når den nyuddannede lærer kastes ud i læringsteknologier og kommunikationsplatforme i folkeskolen.

Vores studerende skal kende omfanget og mulighederne – men også risici ved de nye teknologier. Og de skal kunne være med til at udvikle deres fag og stille de velbegrundede kritiske spørgsmål, så de ikke bare accepterer, at teknologien styrer udviklingen af deres fag, men tværtimod er medudviklere af den nye teknologi.

Styrket forskning indenfor teknologiforståelse
Her på Københavns Professionshøjskole vil vi gerne gøre professionsfaglig teknologiforståelse til et grundlæggende læringsmål på alle vores uddannelser.

Vores studerende skal lære at forholde sig reflekteret og kritisk til, hvordan og hvornår de mange nye digitale hjælpeværktøjer gavner velfærden, og hvornår de ikke gør.

Det forpligter os som uddannelsesinstitution i vores undervisning. Men det sætter også en retning for vores forskningsforpligtelse.

Derfor hænger en uddannelsesrettet digital ambition på Københavns Professionshøjskole uløseligt sammen med en ambition om at styrke vores forskning indenfor professionsfaglig teknologiforståelse.

Men vi savner altså, at politikerne på Christiansborg – især uddannelsesordførerne og it-ordførerne – kommer mere på banen og sætter politisk retning for området og er klar med investeringer.

Algoritmer flyttet ind i beslutningsprocesserne
Coronakrisen indeholder ellers sine egne helt aktuelle eksempler.

Mens hele uddannelsessektoren har knoklet med omlægning til onlineundervisning, og alverdens virksomheder og myndigheder har omlagt mødeaktiviteter til onlinefora, så har dygtige forskere fra DTU Compute og KU Sund udarbejdet computermodellen C19-REST, der kan forudsige sygehusbelastning i forbindelse med genåbningen af samfundet i Danmark.

I modellen er det delvist muligt at kigge statsminister Mette Fredriksen (S) og politikerne over skuldrene i det meget komplekse arbejde, som genåbningen af Danmark indebærer. 

Men der er mildest talt ikke mange danskere, der har benyttet sig af denne mulighed – for de fleste af os ved ikke, hvordan man gør.

Det samme gør sig gældende for algoritmen +Prio, der kan benyttes til at identificere, hvilke covid-19-patienter, der forventes at få alvorlige komplikationer.

Her er tale om to konkrete og højaktuelle eksempler på, hvordan algoritmer, som få har adgang til, og endnu færre forstår, flytter helt ind i beslutningsprocesser af umådelig stor betydning for vores samfund og de tilbud, vi giver den enkelte borger. 

Det haster med en national ambition
Det kommer til at tage tid og er langt fra gratis at lave en grundlæggende omlægning af vores uddannelser. Derfor haster det med en national ambition fra Folketingspolitikerne og digital forpligtelse af uddannelsessektoren.

Vi er ganske enkelt nødt til at klæde både kommende og nuværende velfærdsprofessionelle bedre på til at nysgerrigt, kritisk og reflekteret at kunne anvende, analysere og vurdere teknologier på velfærdsområdet.

Forrige artikel Debat: Erhvervslivet skal hurtigere kunne få nødvendig viden fra forskning Debat: Erhvervslivet skal hurtigere kunne få nødvendig viden fra forskning Næste artikel Professor til Dansk Erherv: Betal fuld pris for den forskning, I vil have udført Professor til Dansk Erherv: Betal fuld pris for den forskning, I vil have udført
Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

HØSTEREN: Efter flere samråd er det stadig uklart, hvordan regeringen vil målrette nedskæringer i uddannelsesinstitutioners budgetter til kun at ramme markedsføringsbudgetterne. Men det er fortsat regeringens plan at finansiere den kommende politiaftale sådan, selvom et bredt flertal har sagt nej til den model.